3.600 kvm domicil udlejet efter opdeling af lejemål

Den sidste brik i udlejningspuslespillet på Islevdalsvej 98 i Rødovre er faldet på plads efter at Kärcher, der er leverandør af rengøringssystemer, fra september kommer til at leje sig ind i lidt over halvdelen af den 3.600 kvm store bygning, der både rummer lager-, kontor- og showroomlokaler.

Virksomheden havde haft domicilet i kikkerten tilbage i starten af 2017, hvor det var udbudt hos en anden mægler. Men selvom virksomheden er i vækst, var domicilet for stort til at fylde ud for virksomheden.

Men da EDC Erhverv Poul Erik Bech i Herlev overtog ansvaret for udlejningen, blev idéen om at opdele bygningen i mindre enheder præsenteret, så Kärcher ikke behøvede at leje sig ind i hele domicilet.

– Mægler var god til at se nye muligheder for opdeling af domicilet, så det imødekom vores behov. Desuden præsenterede han os for muligheden for at lave en ny indfaldsvej til bagsiden af bygningen, hvor vi var mest interesserede i at ligge. Derfor vi også fik lyst til at fortsætte dialogen – og i sidste ende springe til, siger Lars Bøgely, der er adm. direktør hos Kärchner.

Ifølge ejendomsmægler Jonas Graves Basse var det også altafgørende at se på domicilet med nye øjne, da han blev ansvarlig for udlejningen.

– Ud fra mit kendskab til efterspørgslen i markedet, og siden domicilet havde stået tomt i halvandet år hos den anden mægler, uden mange havde budt sig til, var det oplagt at opdele bygningerne i mindre enheder, da der er få virksomheder, som søger showroom-, kontor- og lagerbygninger i den størrelse. Derfor vidste jeg også godt, at det ville blive langt nemmere at afsætte, hvis det blev opdelt til to eller tre lejere, siger Jonas Graves Basse.

I 2018 skrev to virksomheder under på at leje sig ind i hhv. ca. 850 kvm og 700 kvm af bygningen.

Det er udviklings- og ejendomsinvestorfirmaet IBI – Ikast Byggeindustri, der ejer domicilet på Islevdalsvej 98.

Læs også 23.500 kvm domicil solgt efter opdeling af kontor og lager

Læs også – Det skal være det rigtige projekt, når vi investerer for over 1 milliard kr. (+)

Læs også Jobindex flytter til 7.400 kvm domicil ved Ny Ellebjerg





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder