Ugen i Ejendom: Bedste bygning i byen og storsalg i Aarhus

Der er bygget mange forholdsvis ens udseende lejligheder i København de seneste år. Men hvis noget skiller sig ud og faktisk fortæller en anden historie, så er det værd at lægge mærke til. Derfor er det vigtigt, at årets bedste byggerier bliver præmieret og i år gik Københavns Kommunes forholdsvis nye publikumspris til Amaryllis Hus, der er et nybyggeri på Grønttorvet opført af FB Gruppen.

– Vi bygger boliger for mennesker, og boliger vi kan være stolte af. I dag kan vi i høj grad dokumentere begge visioner. Når københavnerne har stemt på Amaryllis Hus, som deres yndlingsbyggeri, viser det, at det vi gør, er det rigtige. Og derfor er vi både taknemmelige og stolte over prisen, siger FB Gruppens adm. direktør Hans-Bo Hyldig.

Og det er faktisk tommelig beskedent, for Hans-Bo Hyldig er ikke uvant med den slags præmier. Han har tidligere vundet flere priser for sine byggerier ikke mindst udlejningsejendommen Bryggeblomsten på Islands Brygge. Begge boligejendomme er anderledes end flertallet, og det er der altså flere, der vælger at belønne.

Samtidig er det værd at bemærke, at Hotel Herman K, Kulturtårnet, Noma, Kalvebod Fælled Skole og Bo-Vitas boligprojekt på Dortheavej også var med i opløbet.

Københavns Kommune har præmieret smukke bygninger, bymiljøer og anlæg siden 1902. Bygningspræmieringen lægger vægt på, at byggeriet tager udgangspunkt i stedets særlige karakter og bidrager til oplevelsen af København som en by med kvalitet i bymiljøet.

I Aarhus finder uddelingen sted i efteråret og talte sidste år Lisbjerg Bakke, Rømerhus og Salling Rooftop Aarhus som modtagere af Aarhus Kommunes arkitekturpris for godt og smukt byggeri. På Estate Media uddeler vi også Estate Media Prisen i august/september hvert år.

Sidste år fik Base Camps byggeri i Lyngby prisen. Og hvorfor er det så vigtigt med de priser? Det er det, fordi det sjældent er de byggerier, der ligner alle de andre, der kommer til at danne hverken præcedens men ej heller bidrage til, at branchen udvikler sig. Derfor er det vigtigt for alle i branchen, der arbejder med udvikling af nye projekter at slå et slag forbi Amaryllis Hus på Grønttorvet eller Salling Rooftop. De steder i branchen, hvor der bliver taget en chance – ikke bare af arkitekterne – men også af udviklerne i forhold til at prøve noget nyt af, er vigtige for hele branchen.

Læs også Københavnere synes, at FB-gruppen bygning er smukkest

En af ugens mest læste nyheder var den om, at Industriens Pension har købt stort ind i Aarhus. Capital Investment med Jesper Damborg og Claus Klostermann i spidsen holder for tiden en lavere profil end tidligere, men er ikke desto mindre ved at køre nogle store ejendomme gennem deres asset management maskine, mens Aberdeen Standard for alvor finder deres ben og en model for deres virke i det danske marked fremadrettet. Regina ejendommen købte Capital Investment for godt tre år siden på vegne af Aberdeen Standard – dengang Standard Life – og med en gennemgribende modernisering er den nu blevet interessant for Industriens Pension. Det er kun et par år siden, at Industriens Pension, der for få år siden sket ikke investerede i ejendomme, købte en anden markant Aarhus-ejendom i form af Europahuset på havnefronten.

Læs også Capital Investment sælger Aarhus-ejendom for trecifret millionbeløb

Det var også i denne uge, at Estate Magasin nr. 2 udkom. Her bragte vi et interview med Karen Nielsen fra Hines om hendes tilgang til udvikling. Der er mange spændende ting i Karen Nielsen og Hines’ tilgang til en meget markant ejendom på Købmagergade, men jeg synes blandt andet særligt man bør hæfte sig ved, at Karen Nielsen faktisk bevidst inddrager bydelsudvalgene med det formål, at de lokale ofte kan bidrage til at gøre projektet bedre, da de jo kender området. Samtidig forebygger det mange problemer, hvis man kan inkludere de lokale på et tidligt stadie.

Læs hele artiklen i Estate Magasin her

Læs også Hines vil udvikle flere projekter indenfor retail, hotel og bolig

Flere jyske byer har i mange år levet højt på, at der var masser af plads at brede sig på. Det betød, at de fleste flyttede i parcelhuskvarterer udenfor byerne. Men med urbaniseringen følger også urbanisering i provinsen. Det betyder, at flere og flere ønsker at bo i byerne, og den attraktivitet og funktion det fordrer i bykernen, er ikke til stede alle vegne. Derfor er der opbrud i byernes centre.

2 af de jyske byer, der er på vej med markante ændringer er Silkeborg og Kolding. I Silkeborg slog arkitektfirmaet Effekt både BIG og SLA i konkurrencen om at skabe en ny havnefront.

Læs også Effekt slår BIG og SLA i stor byfornyelseskonkurrence

Læs også Kolding vil kopiere området rundt om åen i Aarhus

Ugen bød også på ny vind til nogle af de fællesskabstunge boligprojekter i markedet i øjeblikket. Det gjaldt for eksempel EcoVillage, der nu bygger 150 boliger i Høje Taastrup og dermed er med til at åbne for den helt nye udvikling i området. Jeg har på denne plads nævnt det før, men det er virkelig interessant at se om “eksperimentet” med at få Høje-Taastrup til at blive til en rigtig by kommer til at lykkes, når byen nu bliver fortættet.

Læs også Eco-Village skal bygge 150 boliger i Høje Taastrup

På Facility Management fronten faldt der flere store afgørelser i denne uge. Bygningsstyrelsen afgjorde et udbud til 300 millioner kr, hvor ISS nu skal levere FM til 22 statslige institutioner i 7 år, og politiet fik en aftale til cirka 250 millioner kr. om året på plads med Coor.

Læs også Bygningsstyrelsen vil spare 300 millioner kr. på FM

Læs også Coor vinder milliardkontrakt med politiet

Blandt ugens mest læste nyheder var der i denne uge – højst usædvanligt – kun få navnenyheder. Men en af dem, der røg ind på top 10 var Cushman Wakefield RED og ansættelsen af flere nye medarbejdere.

Læs også RED opruster for at imødekomme brancheudvikling

Og sådan endte ugen. Husk på påskeferien at lægge mærke til de gode eksempler og slå vejen forbi de forbilledlige byggerier i både København, Aarhus og resten af Danmarks byer.

Rigtig god påske!

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder