Freja sætter fuldt udlejet bygning til salg for 64 millioner kr.

Siden Skat flyttede medarbejderne ud af Randers i 2015 har pakhuset stået tomt, og Freja ejendomme har overtaget bygningen med henblik på at sælge den på vegne af staten. De mellemliggende år er blevet brugt på at totalrenovere bygningen indvendigt og i dag tilbyder pakhuset moderne kontorfaciliteter i historiske rammer.

Bygningen har nemlig gennemgået en totalrenovering og den energioptimerede bygning kan blandt andet bryste sig af at have miljøvenlig ventilation, der ikke blot garanterer et sundt indeklima, men også minimerer energiforbruget.

– Det har været en fantastisk proces at være del af, og med en åben og ærlig dialog med alle involverede. Bygningen er fuldstændig transformeret fra at have små, mørke kontorceller til at have store, åbne rum gennemstrømmet af lys. Vi har ramt en stoflighed og med det mener jeg, at der virkelig er en sammenhæng mellem indretning og materialer. Det er jeg rigtig glad for på vegne af de fremtidige brugere af bygningen, siger Holger C. Møller, indehaver af HCM Arkitekter der har haft ansvaret for transformationen af pakhuset.

For de nye lejere i bygningen er der tale om et gensyn. Det er nemlig Skat der i maj rykker ind i lokalerne på 1. og op til 4. sal. De fire etager kommer til at huse ca. 200 ansatte i Gældsstyrelsen, der kommer til at have deres daglige gang i det gamle pakhus.

– Der er ingen tvivl om, at Gældsstyrelsen og de mange medarbejdere gør en stor forskel for Randers. Vi ser frem til, at de rykker ind. Samtidig er det et plus, at renoveringen er udført sådan, at det minimerer energiforbrug og skaber gode indeklimaer. I Randers har vi netop et stort fokus på bæredygtighed og energiforbrug, siger Torben Hansen, borgmester i Randers.

I stueetagen og på 5. sal er der også rykket nye lejere ind. I den nederste etage kan byens borgere nu besøge en fysioterapeut og på 5. sal flytter der til sommer to praktiserende læger ind.

– Der er ingen tvivl om, at pakhuset i dag udgør en utrolig interessant investering. Vi har haft et rigtig tæt og produktivt samarbejde med Bygningsstyrelsen og HCM Arkitekter i forbindelse med renoveringen og klargøring til Skats medarbejdere, og bygningen fremstår i dag fuldstændig forandret. Samtidig er der sikret lange lejeaftaler med stabile lejere, der sikrer at pakhuset også i fremtiden vil fortsætte med at summe af liv, siger projektleder hos Freja Ejendomme, Klaus Thiberg.

Læs også: DSB: – Vi kommer til at få en større del af kagen

Læs også: Nordea får 8.500 kvm kontor i nyt NCC-projekt

Læs også: – Man skal ikke forvente, at det kommer til at afspejle sig i regnskabet





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder