Adm. direktør Lars Ismiris, LEA Ejendomspartner. Foto: EDC Poul Erik Bech

LEA Ejendomspartner henter ny adm. direktør

Lars Ismiris er ny adm. direktør for LEA Ejendomspartner i EDC Poul Erik Bech-koncernen. Han tiltræder i dag, den 13. februar.

Dermed er det efter tre måneders søgen lykkedes at finde Troels Riis Poulsens efterfølger til posten som direktør for administrationsselskabet.

Lars Ismiris kommer fra en stilling som forretningsdirektør i et datterselskab under Expedia-koncernen, hvor han har arbejdet med forretningsudvikling og digital transformation inden for både B2B og B2C. Han har desuden tidligere været blandt andet chefkonsulent i revisions- og konsulenthuset EY og undervist i økonomistyring på Copenhagen Business School. Derudover er Lars Ismiris uddannet cand.merc. og MBA og har i tillæg til det en uddannelse som ejendomsmægler og valuar samt erfaring fra ejendomsbranchen.

Læs også Poul Erik Bech: Derfor stopper direktør for LEA Ejendomspartner (+)

Ledelse, forretningsudvikling og digital transformation
Lars Ismiris har den rigtige profil til at drive LEA Ejendomspartner videre, siger indehaver Poul Erik Bech.

– Med et ben i ledelse og forretningsudvikling, et i den digitale verden og et i ejendomsbranchen indeholder Lars Ismiris den rigtige, faglige sammensætning til at drive forretningen fremadrettet. Derudover passer Lars som menneske godt ind i virksomhedens værdier, og jeg glæder mig meget til vores fremtidige samarbejde, siger Poul Erik Bech, som selv er bestyrelsesformand for LEA og har fungeret som adm. direktør i de sidste tre måneder.

Poul Erik Bech blev i starten af november 2018 direktør for LEA Ejendomspartner, da Troels Riis Poulsen stoppede med kort varsel efter 14 måneder på posten.

Læs mere i Direktør for LEA Ejendomspartner stopper (+)

Den nye adm. direktør vil arbejde på at knytte LEA Ejendomspartner tættere til EDC Erhverv Poul Erik Bechs værdikæde.

– Først og fremmest glæder jeg mig til at lære organisationen og de mange medarbejdere at kende. Men jeg kan allerede nu se, at LEA har et rigtig godt fundament, som bliver forstærket af at være en del af EDC Erhverv Poul Erik Bech, hvor vi kan trække på mange forskellige kompetencer. Det samspil vil jeg gerne arbejde på at gøre endnu stærkere, siger 52-årige Lars Ismiris, som samtidigt vil sætte fokus på digital transformation.

Overskud på 4,5 millioner kr. i 2017
LEA Ejendomspartner landede i 2017 et overskud på 4,5 millioner kr. ud af en nettoomsætning på 40,8 millioner. Til sammenligning havde selskabet i 2016 et overskud på 4,5 millioner kr. ud af en omsætning på 38,4 millioner.

LEA Ejendomspartner beskæftiger i alt cirka 60 medarbejdere i henholdsvis Næstved, Odense, Kolding og på hovedkontoret i Herlev. EDC Poul Erik Bech, moderselskab i koncernen og landets største mæglervirksomhed, beskæftiger flere end 500 medarbejdere.

Læs også Park Street Nordicom i modangreb på Poul Erik Bech efter ophævet kontrakt (+)

Læs også Poul Erik Bech: Mange udfordringer med Park Street Nordicoms lejere (+)

Læs også LEA Ejendomspartner opsiger kontrakt med Park Street Nordicom efter et år

Læs navnenyheder her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder