Estate Media –

Nyheder – Danmark

Adm. direktør Jannick Nytoft, Ejendomdanmark. Foto: Ejendomdanmark

ED: Forslag om straksindgreb forringer boligmassen

De kommende pensionister og standarden i danske lejeboliger bliver blandt de store tabere, hvis politisk forslag om at forringe moderniseringsmulighederne i lejelejligheder bliver gennemført, advarer Ejendomdanmark.

Søren Duran Duus

tirsdag 12. februar 2019 8:16

– Vi vil se lejligheder, især i de store byer, langsomt forfalde og store nedskrivninger af værdien af danske ejendomme, som vil ramme pensionskasserne rigtig hårdt.

Det siger adm. direktør Jannick Nytoft, Ejendomdanmark.

TV 2 Nyhederne bragte mandag aften en nyhed om, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti med et straksindgreb vil stramme og forringe den såkaldte moderniseringsregel, paragraf 5.2. Paragraffen gør det muligt at hæve huslejen efter en gennemgribende modernisering, når der kommer nye lejere til. Den mulighed gør ifølge S og DF danske ejendomme for attraktive for udenlandske investorer, lyder det fra de to partier i TV 2 Nyhederne.

– Jeg kan kun opfordre partierne til at slå koldt vand i blodet, før vi skader de over 90 procent af ejendommene, der ejes af danske investorer og pensionskasser. Lad os få tallene frem på bordet og finde en løsning, der ikke vil gøre det danske samfund og danske pensionister fattigere, siger Jannick Nytoft, der understreger, at der i lejelovgivningen allerede er en stærk beskyttelse af lejerne, der kan bruges, hvis nogen forsøger at misbruge systemet.

Det er Blackstones omdiskuterede opkøb af tre boligudlejningsejendomme med i alt 424 lejligheder og 15 erhvervslejemål på Frederiksberg for knap 1 milliard kr., som igen har vakt politisk bekymring i forbindelse med udenlandske ejendomsinvestorers massive opkøb i Danmark de seneste år.

Udviklingen har fået politikere på Christiansborg til at kræve handling i frygt for, at billige boliger er ved at blive udryddet i de større danske byer.

Men mulige stramninger er ikke vejen frem, mener brancheforeningen Ejendomdanmark.

Læs mere i Ejendomdanmark: Drop stramninger over for udenlandske investorer (+)

Læs også Politisk flertal vil bremse udenlandske ejendomsinvestorer

Paragraf 5, stk. 2-reglen i Boligreguleringsloven (den såkaldte moderniseringsregel) med tal fra Ejendomdanmark:

  • Paragraf 5.2 giver mulighed for at boliger, der bliver gennemgribende renoveret, kan reguleres efter ”det lejedes værdi” i stedet for ”omkostningsbestemt leje”
  • Over 90 procent af de danske boligudlejningsejendomme er ejet af danske ejendomsvirksomheder og pensionskasser
  • Af de øvrige under 10 procent udenlandske er det de nordiske lande – specielt Sverige, som har købt flest danske boligudlejningsejendomme
  • Gennemsnitligt blev der ifølge VK-regeringen brugt 5.000 kr. per kvm i 2018-tal på moderniseringer, hvilket tyder på moderniseringer af et højt kvalitativt niveau
  • Inden paragraf 5.2-reglen blev indført i juli 1996, resulterede den manglende private investering i lejeboligmassen i, at det offentlige måtte bruge årlige milliardbeløb på byfornyelse. Alene i 1990’erne blev der brugt 55 offentlige mia. kr.
  • Udlandet ejer direkte investeringer og aktier i Danmark for samlet 2.430 mia. kr. Det tilsvarende tal for Danmark i udlandet er 3.480 mia. kr.
  • Bestemmelsen sikrer private investeringerne for knap en mia. kr. om året, og sikrer dermed i omegnen af 2.000 arbejdspladser i byggefagene
  • Fjernelse af bestemmelsen vil medføre store tab for danske investorer og andelshavere
  • Danske investorer risikerer tab på op mod 25 procent af disse investeringer – eller samlet i omegnen af 50-80 mia. kr.
  • Pensionskasserne ejer gamle boligejendomme for i omegnen af 15-20 mia. kr. og risikerer store tab
  • Landets 200.000 andelsboliger er prissat efter reglerne for udlejningsboliger. Langt hovedparten er opført før 1992 og risikerer at falde i værdi med op mod 50 procent, hvis paragraf 5, stk. 2 fjernes
  • For en gennemsnitlig andelsbolig svarer det til et tab på 550.000 kr.
  • Mange ejere af andelsboliger risikerer at blive teknisk insolvente, heraf er særligt de ca. 40.000 andelsboliger, der er købt de sidste fem år i risikozonen

Kilde: Ejendomdanmark

Læs også Minister kaldes i samråd om Blackstone-opkøb

Læs også Blackstone i Danmark: Vi tager beboerbekymring meget seriøst

Læs også Colliers: Flere udenlandske investorer vil kigge mod Danmark

Læs også S får kolde fødder efter angreb mod udenlandske ejendomsinvesteringer

Læs også Flertal på Christiansborg vil bremse udenlandske ejendomsinvesteringer

Kommentarer

Seneste nyt

Peter Winther og Jesper Norgart: Optimeringer giver flere tomme kontorkvadratmeter

Analyse, Kontor, København / onsdag 17. april 2019

Ny Living Homes-ejer: – Peter Norvig er en seriøs mægler

Pluss, Virksomheder og mennesker / onsdag 17. april 2019

Boligbyggeboom skaber tomgang i luksussegment

Aalborg, Analyse, Bolig, Byggeri, Byudvikling / onsdag 17. april 2019

Ingeniører forventer vækst i 2019 trods mangel på arbejdskraft

Regnskab og resultater, Rådgivere, Økonomi / onsdag 17. april 2019

Designfirmaer rykker ind i showrooms på Kystvejen

Aarhus, Retail / tirsdag 16. april 2019

Engelske udlejere raser mod forslag fra den britiske regering

Internationalt, Jura / tirsdag 16. april 2019

Kommende konferencer

Torsdag den 9. maj kl. 09:00

Udviklingsprojekter og forsyningsledninger

- gæsteprincippet og de vigtigste problemstillinger

Tirsdag den 14. maj kl. 09:00

Fremtidens kontor

- efterspørgsel og udbud af kontorer

Jobmarked

Nyeste opslag

Senior Associate / Manager, Real Estate Corporate Finance

       

Indehaver

       

Projektchef til projektudvikling

       

Energikonsulent

       

Technical Manager (driftschef)

       

Virksomhedsjurist med erfaring i entrepriseret

       

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland