
Torben Modvig overtager rekordstor Casa-ordrebog på 3,5 milliarder kr.
Casa forventer, at fremgangen i 2018 fortsætter i de kommende år, dog med en let faldende tendens inden for boligbyggeri.
Entreprenørfirmaet Casa fra Horsens gik ind i 2018 med en rekordstor ordrebog og har i 2018 fortsat væksten og øget omsætningen med 10,2 procent i forhold til året før.
Omsætningen og bruttofortjenesten nåede således begge rekordniveauer på henholdsvis 1.751 og 217 millioner kr., mens årets resultat før skat blev 90 millioner kr. Det anser Casa samlet set for tilfredsstillende, specielt fordi indtjeningsmarginen i årets sidste tre kvartaler konsekvent lå over budget, og Casa i samme periode investerede i nye medarbejdere, der skal varetage projekter, som først for alvor giver omsætning i de kommende år.
– Vi er rigtig godt tilfredse med årets resultat. Vi eksekverer konsekvent på vores ”operational excellence”-strategi, ”The Casa Way” – og har løftet bruttomarginen markant over de seneste år. Erhvervsbyggeri og renovering er strategiske fokusområder for os, og sidstnævnte blev løftet ganske pænt mod slutningen af året, hvor vi vandt et par store renoveringssager, siger økonomidirektør Kim Balle, Casa.
Den positive udvikling i 2018 forventes at fortsætte i de kommende år, dog med en let faldende tendens inden for boligbyggeri, hvor markedet for store ejerlejligheder flader ud. Afmatningen på visse dele af boligmarkedet opvejes af en god udvikling inden for erhvervsbyggeri, mens renoveringsmarkedet forventes at udvikle sig stabilt i alle dele af landet.
Fra 2,9 til 3,5 milliarder kr.
– 2018 har været endnu et spændende og fremgangsrigt år for Casa. Vi har afsluttet en række store projekter, og vi har taget første spadestik på flere markante byggerier. Ordrebogen for 2019 bringer os godt på vej mod strategiens målsætning om at fordoble omsætningen i strategiperioden 2016-2020. Det er derfor også med sindsro, at jeg nu overlader rorpinden til Casas nye adm. direktør, Torben Modvig. Ambitionen er fortsat at sætte dagsordenen inden for nytænkende og bæredygtigt byggeri, hvor mennesker til hver en tid kommer før mursten, siger stifter af Casa, Michael Mortensen.
Casa går ind i 2019 med en rekordstor ordrebeholdning på 3,5 milliarder kr. sammenlignet med 2,9 milliarder kr. ved begyndelsen af regnskabsåret. 65 procent af ordrebeholdningen forventes udført i 2019. Kombineret med en stadig stærk pipeline samt høj kunde- og medarbejdertilfredshed forventer Casa i 2019 en særdeles pæn vækst i omsætningen. Det forventes ligeledes, at driftsindtjeningen i 2019 vil ligge en del over det realiserede i 2018.
Læs også interview med Michael Mortensen om Casas vækst og udvikling
Læs også Ny Casa-direktør jagter omsætning på 3 milliarder kr. (+)
Læs også Torben Modvig om Casa-skift: Jeg kunne ikke sige nej, da Eivind Kolding spurgte mig (+)
Læs også Casa henter Torben Modvig som ny adm. direktør
Læs også Torben Modvig stopper i Bonava ved årets udgang – har fået nyt topjob
Læs mange flere regnskabshistorier her
Kommentarer
Henning Larsen vinder masterplan for ny bydel på 155.000 kvm i Gøteborg
Arkitektfirmaer, Bolig, Byggeri / fredag 15. februar 2019
Heimstaden øger koncernoverskud til knap 2,3 milliarder kr. efter nye opkøb
Pluss, Regnskab og resultater, Investering / fredag 15. februar 2019
Pensam Ejendomme forventer halvering af 2019-overskud i forhold til 2017
Pluss, Regnskab og resultater, Investering / torsdag 14. februar 2019
Gefion sælger projekt med 40 boliger ved Christianshavn
Projektudvikling, Bolig, Byggeri, København / fredag 15. februar 2019
Kirkbi fortsætter opkøb i Billund som led i byfornyelsesprojekt
Transaktioner / fredag 15. februar 2019
Ny chef for ejendomsinvestering går efter investeringer for 1 milliard kr. årligt
Investering / fredag 15. februar 2019




Kommende konferencer
Udvikling og investeringer i Silkeborg
- vækst og projekter mod 2020
PropTech
- IT og ny teknologi i ejendomsbranchen
Jobmarked
Seneste nyheder
- Henning Larsen vinder masterplan for ny bydel på 155.000 kvm i Gøteborg
- Heimstaden øger koncernoverskud til knap 2,3 milliarder kr. efter nye opkøb
- Pensam Ejendomme forventer halvering af 2019-overskud i forhold til 2017
- Gefion sælger projekt med 40 boliger ved Christianshavn
- Kirkbi fortsætter opkøb i Billund som led i byfornyelsesprojekt
- Ny chef for ejendomsinvestering går efter investeringer for 1 milliard kr. årligt
- Endnu et rekordår for Lintrup & Norgart med tocifrede vækstrater
- Danmarks største ejendomsinvestor: PFA sigter efter investeringer for 77,5 milliarder kr.
- Lea Ejendomspartner henter ny adm. direktør
- Københavnsk kontorfællesskab udvider med 3.000 kvm