fredag 01. februar 2019 12:39
Køber otte logistikejendomme for 2,9 milliarder kr. i Danmark og Sverige
For 4 milliarder svenske kr. – svarende til 2,9 milliarder danske kr. – har CBRE Global Investment og den tyske finanskoncern Allianz, hvis primære forretningsområde er forsikring, købt en nordisk ejendomsportefølje, som konkret består af otte logistikejendomme fordelt på ejendomme i Danmark og Sverige.
Porteføljen på over 400.000 kvm er købt via en fond opbygget og forvaltet af Ness, Risan & Partners, NRP, og var tidligere ejet af en kombination af direkte investorer og to fonde, der forvaltes af norske NRP. Fonden skal fortsat administreres af NRP.
– Porteføljen er en god platform for fortsat vækst i Norden. Den er differentieret med solide lange lejekontrakter og et potentiale til at skabe yderligere værdi, siger logistikchef Hugues Braconnier, Allianz Real Estate.
Chef for kontinentaleuropa i CBRE Global Investment uddyber opkøbet.
– Porteføljen har aktiver af høj kvalitet og lange lejekontrakter på stærke placeringer i Norden. Vi er overbeviste om, at NRP-platformen er velegnet til at styre og udvide denne portefølje, siger Alexander van Riel.
Hovedrådgiverne i transaktionen til 2,9 milliarder kr. har været det norsk forretningsadvokatfirma Bahr, svenske Setterwalls Advokatbyrå, Real Asset Partners og Source.
Køberne er blevet rådgivet af Linklaters, EY, Sweco og Aon.
CBRE Global Investment og Allianz oplyser ikke, hvor de otte logistikejendomme ligger i Danmark og Sverige.
Læs også Olav de Linde køber postcenter i Aarhus C for over 75 millioner kr. (+)
Læs også Stensdal køber tre kontor- og logistikejendomme i Storkøbenhavn
Læs også DHL bygger nyt fragtcenter i Københavns Lufthavn til 1 milliard kr.
Læs også Logicenters køber 21.000 kvm lager- og kontorbygning i Odense (+)
Læs også Logistic Contractor bygger 7.900 kvm logistik og hovedkontor Høje Taastrup
Læs flere nyheder om logistikcentre her
Læs flere nyheder om transaktioner her