Foto: Google/Daniel Petersen

Salling Group overtager varelager og BR-brand

(Artiklen er opdateret, efter Salling Group har bekræftet opkøb)

Salling Group, der blandt andet står bag kæderne Bilka, Føtex, Netto, Wupti.com og Salling Stormagasiner, har indgået aftale med kurator i den konkursramte Top-Toy-koncern om køb af varelager og IP-rettigheder.

Handlen dækker Top-Toys samlede danske varelager og rettigheder til BR-brandet i Danmark – det vil sige retten til at anvende BR-navnet samt BR’s egne mærker på det danske marked. Aftalen omfatter ikke rettigheder til Toys’R’Us-brandet.

Salling Group oplyser ikke købsprisen.

I december 2018 annoncerede Top-Toy lukning af samtlige Toys’R’Us- og BR-butikker, efter at virksomheden gik konkurs. I første omgang ser Salling Group et samspil mellem det opkøbte varelager og Føtex’ og Bilkas eksisterende udbud af legetøj.

Adm. direktør i Salling Group, Per Bank, siger om aftalen mellem kurator i Top-Toy og Salling Group:

– Der er tale om en strategisk vigtig aftale for Salling Group, da konkurrencen på legetøjsmarkedet er markant forstærket de seneste år. Med aftalen sikrer vi, at legetøj fortsat er en vigtig del af kundernes indkøbsmuligheder i de fysiske butikker i hele landet, og at legetøjssalget ikke alene flytter over på udenlandske webshops. Hvordan BR-brandet på sigt vil blive anvendt, har vi ikke taget endelig stilling til endnu.

Overtager ikke fysiske butikker
Aftalen betyder, at Salling Group alene overtager varelager og IP-rettigheder. Salling Group køber dermed ikke den samlede virksomhed, og aftalen omfatter således ikke overtagelse af fysiske butikker eller medarbejdere.

– Det er beklageligt, når kompetente medarbejdere i branchen mister deres arbejde efter butikslukninger. Med 1500 ledige jobs i Salling Group er der forhåbentlig muligheder for mange af Top-Toys dygtige medarbejdere hos os. Indtil da sikrer vi med denne handel, at rettighederne til et hæderkronet dansk brand forbliver på danske hænder, siger Per Bank.

Salling Group har orienteret Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om handlen.

Læs også Jesper Faurholdt bliver ny direktør for Danske Shoppingcentre

Læs også Salling Group vil udvide aarhusiansk butikscenter med 11.000 kvm

Læs også Britisk familie køber 18 Silvan-ejendomme for små 500 millioner kr. (+)

Læs også Bestseller vil åbne 250 butikker efter nyt milliardoverskud

Læs også 2025 kan blive et skelsættende år for butiksejendomme

Læs mange flere nyheder om butikker her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder