Estate Media –

Nyheder – Danmark

Camilla van Deurs.
Camilla van Deurs

Camilla van Deurs bliver ny stadsarkitekt i København

Director og partner i Gehl har taget handsken op efter Tina Saabye og tiltræder 1. februar.

Kamilla Sevel

fredag 11. januar 2019 16:44

København udvikler sig i rivende hast, og hvis byen fortsat skal være en af verdens bedste byer at leve i, er det afgørende, at byudviklingen planlægges og udføres med fokus på mobilitet, klima og bæredygtighed. Til at styrke det arbejde har Teknik- og Miljøforvaltningen ansat arkitekt Camilla van Deurs som kommunens nye stadsarkitekt.

Camilla van Deurs kommer fra arkitektfirmaet Gehl, hvor hun igennem 11 år har arbejdet med bystrategier, byrumsdesign, masterplaner, borgerinddragelse og lokalplaner over hele verden. Endvidere har hun en baggrund som forsker og underviser.

– Camilla van Deurs’ faglige profil matcher på fornem vis visionerne i kommunens arkitekturpolitik og vores byudviklingsstrategi ”Fællesskab København”. Begge dele handler om at udvikle attraktive byrum og nye byområder i samskabelse med borgerne og med et øget fokus på grønne løsninger. Hendes solide faglige fundament og erfaring fra både Danmark og udlandet bliver vigtige inspirationskilder, når vi skal udvikle helhedsløsninger, hvor arkitektur, klimaudfordringer, mobilitet og ressourcegenanvendelse skal spille sammen inden for de økonomiske rammer, som vi har i København, siger vicedirektør Karsten Biering Nielsen, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune.

I København er det stadsarkitektens rolle at rådgive kommunens politikere og forvaltninger om byudvikling, planlægning og arkitektur, ligesom stadsarkitekten har en betydelig kommunikationsopgave både i forhold til den hjemlige debat og ved at være Københavns stemme i internationale sammenhænge.

Samtidig skal stadsarkitekten bidrage til at løfte de faglige kompetencer internt i kommunen blandt andet via faglige fora, workshops og debatarrangementer.

Stadsarkitekten har således ikke selv beslutningskompence, men er en vigtig aktør i forhold til at kvalificere den faglige rådgivning af politikerne og hernæst at få understøttet og eksekveret de politiske beslutninger og strategier for, hvordan der opnås en god balance i den fremtidige byudvikling. Netop denne balance lægger Camilla van Deurs også selv vægt på.

– København ekspanderer jo voldsomt, og der er et enormt pres på byggeriet og boligmarkedet. I den sammenhæng er jeg ligesom politikerne i København optaget af helhedsperspektivet. De nye bydele må ikke lukke sig om sig selv, men skal være åbne og tilgængelige for resten af byen. Det er vigtigt, at man også tænker for eksempel folkeskoler, institutioner og ældreboliger ind i de nye byområder, og der skal være god plads til de rekreative områder, siger Camilla van Deurs.

Efterfølger Tina Saaby
Tina Saaby har haft posten som stadsarkitekt de seneste 8 år, men fratrådte ved årsskiftet efter udløbet af sin åremålsansættelse.

Kommentarer

Seneste nyt

Fond udvider med to ejendomme i eftertragtet københavnerområde

Pluss, Investering, København, Transaktioner / tirsdag 25. juni 2019

Laveste prisstigninger på både lejligheder og huse i flere år

Bolig, Investering / tirsdag 25. juni 2019

Roskilde Kommune vil bygge 75 flere boliger for at finansiere nyt stadion

Projektudvikling, Bolig, Byggeri / tirsdag 25. juni 2019

Nyt segment for Koncenton – investerer i 82 seniorboliger i Albertslund

Pluss, Bolig, Investering / tirsdag 25. juni 2019

Årstiderne Arkitekter og Sweco skal opføre ny bydel med 450 boliger

Pluss, Arkitektfirmaer, Rådgivere, Bolig, Byggeri / tirsdag 25. juni 2019

DAB finder ny adm. direktør

Administration, Virksomheder og mennesker / mandag 24. juni 2019

Kommende konferencer

Torsdag den 29. august kl. 11:30

Ejendomsdagene 2019

- alt der glimter er ikke guld!

Tirsdag den 10. september kl. 09:00

ABR 18 i praksis

- kontrakter, honorering og tvisteløsning

Jobmarked

Nyeste opslag

Property manager/ejendomsadministrator

       

Executive Assistant

       

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland