Estate Media –

Nyheder – Danmark

Foto: FSB

20 procent flere konkurser i 2018

Fra 2017 til 2018 steg antallet af konkurser med 20 procent blandt bygge- og anlægsvirksomheder. Men Dansk Byggeri maner til besindighed.

Søren Duran Duus

onsdag 9. januar 2019 8:28

I 2018 gik 982 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs, hvilket er en stigning på 20 procent, eftersom tallet var 816 i 2017. Men selvom udviklingen går den forkerte vej, maner Dansk Byggeri til besindighed.

– Konkurstallene er ikke helt så slemme, som de ser ud ved første øjekast, for der er ikke så mange beskæftigede omfattet af byggeriets konkurser, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.

Ifølge Danmarks Statistik er cirka halvdelen af byggeriets konkurser sket i ikke-aktive virksomheder, som er virksomheder uden ansatte og med en omsætning på maksimalt 1 million kr. – og en væsentlig andel af dem har slet ikke haft nogen omsætning.

– Alligevel er det tankevækkende, at der har været så mange byggekonkurser i 2018, som jo var præget af opsvinget. Kun én gang tidligere, nemlig i 2010, har der været flere byggekonkurser end de 982 sidste år, siger Bo Sandberg.

Selv om der var knap 1.000 konkurser sidste år, berørte de langt færre medarbejdere end i 2010, hvor der var rekord i antallet af konkurser i bygge- og anlægsbranchen.

I de bygge- og anlægsvirksomheder, der gik konkurs i 2018, var der cirka 2.900 beskæftigede. Det svarer til 2,95 ansatte per konkursvirksomhed i gennemsnit. Og det er væsentlig færre end i 2010, hvor hele 4.200 medarbejdere blev ramt af de 1.005 byggekonkurser, der var det år.

Flere forklaringer
Ifølge Dansk Byggeri er der flere forklaringer på de mange byggekonkurser i 2018.

– For det første er der hård konkurrence i branchen, selv om aktiviteten er høj. For det andet har mange byggevirksomheder svært ved at tjene penge og konsolidere sig. For eksempel er nogle virksomheder vokset kraftigt, men når man går fra at have få opgaver ad gangen til lige pludselig at have mange, så kræver det et andet overblik og en anden organisation, siger Bo Sandberg.

– På godt og ondt er byggeriet en branche med stor virksomhedsdynamik. Der er både mange nystartede virksomheder og mange konkurser. Og selv om det er ubehageligt for de involverede og deres samarbejdspartnere, er stor konkurrence og høj virksomhedsdynamik på sigt med til at udvikle en branche, siger cheføkonomen i Dansk Byggeri.

Ifølge Danmarks Statistik var det 2,6 procent af byggeriets aktive virksomheder, der gik konkurs i 2018. Det er den højeste andel i hele erhvervslivet og dermed højere end eksempelvis landbrug, detailhandel og restaurationsbranchen.

Læs også Colliers-direktør: Flere tvangsauktioner og konkurser i sigte

Læs også Første almene boliger i Københavns Nordhavn på vej efter konkurs

Læs også Pihl & Søn på vej tilbage: Tilfreds med underskud på 5,8 millioner kr. (+)

Kommentarer

Seneste nyt

Ugen i Ejendom: Ny udenlandsk investor, klogt med ny direktør og tog til Mipim

Ugen i ejendom / fredag 14. juni 2019

Estate Media lancerer tog til Mipim

Mipim, Konference / fredag 14. juni 2019

Sundhedstårn på 40 meter på vej i Aarhus

Aarhus, Byggeri / fredag 14. juni 2019

ATP og Scandic åbner nyt hotel på Nørreport

Hotel, København / fredag 14. juni 2019

Coworking-koncept udvider med to lokationer i København

Renovering, Kontor / fredag 14. juni 2019

Nordicals: – Sådan optimerede vi centralt placeret kontorejendom

Pluss, Renovering, Kontor, København / fredag 14. juni 2019

Kommende konferencer

Tirsdag den 18. juni kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Odense

- projektudvikling og investering i Danmarks tredjestørste by

Torsdag den 29. august kl. 11:30

Ejendomsdagene 2019

- alt der glimter er ikke guld!

Jobmarked

Nyeste opslag

Indehaver

       

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland