Estate Media –

Nyheder – Danmark

Gefions projekt på Amager Strandvej 50-54, 58 og 60-64 er markeret i højre hjørne. Illustration: Gefion Group

PKA finansierer Gefion-projekt på 40.000 kvm på Amager Strandvej

Pensionsselskabet PKA har indgået aftale med Gefion Group om at finansiere opførelse af projekt med erhverv og op mod 300 boliger.

Gefion Group og pensionsselskabet PKA har indgået finansieringsaftale om Gefion-projekt på 40.000 kvm på Amager Strandvej.

Aftalen sikrer opførelse af det fulde udviklingsprojekt. Det betyder, at op mod 300 boliger, fortrinsvis leje med enkelte projektlejligheder, byhuse og integreret erhverv skal opføres på grunden over for Sundby Sejlklub og et fredet område med kolonihaver. Projektet, der er tegnet af Tegnestuen Vandkunsten, er en del af en ny lokalplan for området.

Den fulde finansieringsmulighed er på 865 millioner kr. og er delt op i 606 millioner kr. finansiering til opførelse og 259 millioner kr. i refinansiering, som indløser størstedelen af de obligationer, som blev udstedt i forbindelse med Gefion Groups køb af byggegrunden.

– Vi er glade for og stolte over, at have sikret en samlet finansieringsløsning til hele projektet gennem godt samarbejde med PKA. Vi har investeret mange ressourcer gennem flere års udvikling af projektet og ser aftalen som en anerkendelse af projektets kvaliteter.

– I udviklingen har vi lagt vægt på at skabe værdi for de kommende beboere, investorer, for lokalområdet og hovedstaden ved at imødekomme et stort behov for lejeboliger i denne størrelse og kvalitet, siger adm. direktør, stifter og medejer Thomas W. Færch, Gefion Group.

Aktører og tidsplan
Hos PKA peger ejendomschef Nikolaj Stampe på det voksende behov for lejeboliger i hovedstadsområdet som særligt interessant ved projektet på Amager Strandvej 50-54, 58 og 60-64.

– PKA fortsætter vores investeringsfokus på ejendomme i København, fordi den store tilflytning og manges ønske om bynære lejeboliger skaber de rette forudsætninger. Projektet kombinerer desuden flere forskellige boligformer med erhverv og grønne miljøer på en måde, der gør investeringen endnu mere interessant for PKA, siger Nikolaj Stampe.

Investeringsbanken Carnegie har været finansiel rådgiver for Gefion Group, mens Bruun & Hjejle og Accura har været juridiske rådgivere for henholdsvis Gefion Group og PKA.

Første spadestik er planlagt til februar 2019, og byggeriet af første etape vil tage cirka 15 måneder. Hele projektet forventes at stå færdigt i slutningen af 2020, oplyser Gefion Group.

Gefion Group A/S ejes ligeligt af Thomas W. Færch og selskabets projektudvikler Anders Refvik Tindbæk.

Læs også Gefion vil bygge 24.200 kvm ungdomsboliger og hotel på Amager

Læs også Kapitalforvalter køber Gefion-del af projekt med 63 boliger

Læs også Gefion Groups børsplan med Victoria Properties er lykkedes (+)

Kommentarer

Seneste nyt

Ny dansk proptech-platform vil indtage hele Norden senest i 2021

PropTech, Pluss, Udlejning / fredag 5. juni 2020

ELF Development får overskud på 153 millioner kr. – forventer endnu bedre 2020

Regnskab og resultater, Projektudvikling / fredag 5. juni 2020

Stramning af paragraf 5, stk. 2 vedtaget – få overblikket

Renovering, Bolig, Investering / fredag 5. juni 2020

Nordicals København i tilbagegang: 2020 bliver udfordrende

Pluss, Regnskab og resultater, Erhvervsmæglere / torsdag 4. juni 2020

Casa skal konvertere IBM-kompleks til 312 kollegieboliger i Aarhus

Entreprenører, Aarhus, Byggeri / torsdag 4. juni 2020

Ny direktør for sjællandsk administrationsselskab

Pluss, Administration, Virksomheder og mennesker / fredag 5. juni 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 11. juni kl. 10:00

WEBINAR: Hotelmarkedet efter Corona

- med Christian Kielgast, Peter Haaber og Kamilla Sevel

Onsdag den 17. juni kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Trekantområdet

- investeringer i Vejle, Kolding og Fredericia

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland