Den 10.000 kvm store udvidelse af DSV’s domicil i Hedehusene. Illustration: PLH Arkitekter

MT Højgaard udvider DSV-domicil med 10.000 kvm

MT Højgaard og transportfirmaet DSV har underskrevet en totalentreprisekontrakt om en udvidelse af DSV’s domicil i Hedehusene øst for Roskilde.

Udvidelsen sker i forlængelse af det eksisterende domicil og bliver på 10.000 kvm nybyggeri i fire etager med 450 arbejdspladser og kælder.

Det nuværende domicil er på 16.000 kvm. Det betyder med andre ord, at domicilet bliver over 60 procent større.

– Vi har gennem årene bygget adskillige domiciler og betragter det som et af vores vigtige forretningsområder, siger Martin Palmquist, direktør i MT Højgaard.

Entreprenørvirksomheden har en aftale med bygherre, DSV, om ikke at oplyse værdien af totalentreprisekontrakten, oplyser MT Højgaard til Estate Media.

Med udvidelsen samler DSV flere af sine aktiviteter i Hedehusene.

– Og vi tilsikrer samtidig, at disse i fremtiden kan håndteres fra vores hovedkontor i en meget tidssvarende og flot tilbygning, som vi glæder os til at tage i brug, siger Executive Vice President, Brian Winther Almind, Group Property i DSV.

Arkitekt på udvidelsen af domicilet er PLH Arkitekter, mens Moe fungerer som rådgivende ingeniør.

Opførelsen af tilbygningen går i gang i januar 2019 og forventes afsluttet i sommeren 2020.

Læs også Hollandsk kontorhotel indtager Danmark (+)

Læs også Nykredit og advokatfirma flytter ind i nyt kontorhus på 5.700 kvm i Kolding

Læs også Realdania køber et af de første åbne kontorer i Danmark

Læs også Størst efterspørgsel på kontorer i Aarhus

Læs også Markant fald i antallet af tomme kontorer i Sydjylland

Læs mange flere nyheder om kontorer her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder