Estate Media –

Nyheder – Danmark

Mjølnerparken på Nørrebro i København er stadig på regeringens ghettoliste. Foto: Google Maps

Regeringen udvider ghettoliste med otte boligområder

Med nye kriterier er flere boligområder røget på ghettolisten i forhold til sidste års liste.

Søren Duran Duus

mandag 3. december 2018 7:39

Regeringen har offentliggjort sin såkaldte ghettoliste, hvor der på listen per 1. december 2018 er 29 boligområder, som falder inden for nye ghettokriterier, heraf karakteriseres 15 områder som hårde ghettoer.

43 boligområder opfylder kriterierne for at være udsatte og har hermed adgang til de nye redskaber, der er en del af aftalen på boligområdet om bekæmpelse af parallelsamfund.

Transport-, bygnings- og boligministeren offentliggør hvert år den 1. december en liste over ghettoområder i Danmark. Og nye ghettokriterier er en del af aftalen i år mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti.

Med nye kriterier er otte nye boligområder på ghettolisten i forhold til sidste års liste. Det drejer sig om Lundtoftegade, Aldersrogade og Hørgården i København, Charlotteager i Høje Taastrup, Nøjsomhed/Sydvej i Helsingør, Korsløkkeparken Øst i Odense, Resedavej i Silkeborg og Ellekonebakken i Viborg.

Omvendt opfylder Korskærparken i Fredericia ikke længere kriterierne for at være en ghetto.

– Særligt de nye ghettoområder forventer jeg går målrettet til opgaven med at udvikle en mere velfungerende bydel. Det samme gælder de 15 hårde ghettoområder, der nu skal udarbejde en udviklingsplan, der skal vise, hvordan de vil nå kravet om at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Fakta – ghettodefinition

Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

  1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
  2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
  3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
  4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Fakta – hårde ghettoområder og udviklingsplan

Boligområder, der har været på ghettolisten i fem år, karakteriseres som et hårdt ghettoområde. De hårde ghettoområder skal senest den 1. juni 2019 aflevere en udviklingsplan, der skal vise, hvordan de vil nå kravet om at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent.

Der er mange veje til at lave en ambitiøs udviklingsplan. Det er for eksempel muligt at reducere andelen af almene familieboliger ved at bygge nye boliger, eksempelvis andels-, ejer- eller private lejeboliger.

Det kan også ske ved omdannelse til almene ungdoms- eller ældreboliger og ved tilførsel af erhverv for eksempel i form af kommunale arbejdspladser. Endelig er der mulighed for at frasælge eller nedrive eksisterende boliger, hvis det skønnes nødvendigt eller ønskeligt for udviklingen af området. Kommuner og boligorganisationer tilpasser altså selv i forhold til de lokale behov.

Fakta – definition af udsatte boligområder

Et udsat boligområde opfylder to ud af fire kriterier vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetsniveau samt uddannelses- og indkomstniveau. Boligområder der herudover også har mange beboere med ikke-vestlig baggrund er et ghettoområde.

Se nye lister over ghettoområder og udsatte områder (eksternt link)

Læs også Politisk aftale skal ændre udsatte boligområder markant

Læs også Regeringen ønsker især flere små boliger i København

Kommentarer

Seneste nyt

Henning Larsen vinder masterplan for ny bydel på 155.000 kvm i Gøteborg

Arkitektfirmaer, Bolig, Byggeri / fredag 15. februar 2019

Heimstaden øger koncernoverskud til knap 2,3 milliarder kr. efter nye opkøb

Pluss, Regnskab og resultater, Investering / fredag 15. februar 2019

Pensam Ejendomme forventer halvering af 2019-overskud i forhold til 2017

Pluss, Regnskab og resultater, Investering / torsdag 14. februar 2019

Gefion sælger projekt med 40 boliger ved Christianshavn

Projektudvikling, Bolig, Byggeri, København / fredag 15. februar 2019

Kirkbi fortsætter opkøb i Billund som led i byfornyelsesprojekt

Transaktioner / fredag 15. februar 2019

Ny chef for ejendomsinvestering går efter investeringer for 1 milliard kr. årligt

Investering / fredag 15. februar 2019

Kommende konferencer

Tirsdag den 19. februar kl. 09:00

Udvikling og investeringer i Silkeborg

- vækst og projekter mod 2020

Tirsdag den 26. februar kl. 09:00

PropTech

- IT og ny teknologi i ejendomsbranchen

Jobmarked

Nyeste opslag

   

Asset Manager

       

Asset Manager

       

Asset Manager

       

Marketing- og konferencekoordinator

       

Konferenceredaktør

       

To projektudviklingsdirektører

       

Projektudlejningsdirektør

       

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland