Estate Media –

Nyheder – Danmark

Pia Thomsen (tv) og Dorte Augustenborg, Arkitours.
Pia Thomsen (til venstre) og Dorte Augustenborg, Arkitours.

Arkitours udvider med partner

Arkitours, der indtil videre har gennemført 244 studieture for bygge- og ejendomsbranchen, udvider med partner.

Kamilla Sevel

fredag 16. november 2018 0:14

Siden 2007 har Arkitours gennemført 244 studieture for 9.600 medarbejdere fra bygge- og ejendomsbranchen. Fra 1-dagsprogrammer til studieture på op til fire dage. 80 procent af rejserne har været til udlandet. Nu udvider arkitekt og stifter Dorte Augustenborg med en partner, Pia Thomsen, der er tidligere kommunikationsrådgiver i Dialog Kommunikation.

Arkitours tilrettelægger faglige studierejser i udlandet og i Danmark for arkitektvirksomheder, ingeniørvirksomheder og kommuner, og i øjeblikket er der stigende interesse fra blandt andet Norge og Sverige. Emner og destinationer har nærmest ingen grænser, for arkitektur og byudvikling er brede overskrifter på en underskov af emner, som Arkitours tilrettelægger rejseprogrammer efter, fra projekter inden for klima- og affald, til energirigtige boliger – til programmer med vægt på for eksempel træbyggeri eller beton. Spektret er bredt.

– Vores mindste gruppe har været på seks personer fra Børne- og Unge forvaltningen i Lyngby-Taarbæk Kommune, og vores største på 150 fra Link Arkitekter i Aalborg og Aarhus, siger Dorte Augustenborg.

Arkitours er lige kommet hjem fra Stockholm, efter en rejse med 25 arkitekter og betonproducenter inviteret af den Norske Betonelementforening.

– I løbet af et intenst 2-dages program besøgte vi nogle af de nyeste projekter i Stockholm fra prestigebyggeriet Norra Tornen af hollandske OMA til nye byudviklingsområder med skoler og boliger i blandt andet forstæderne Norra Djurgårdsstaden og Stadshagen. Ved hvert projekt hører man oplæg af en arkitekt, en byplanlægger eller en anden fagperson, der har været en nøglefigur i projektet, siger Dorte Augustenborg.

En af de ting, som man ved selvsyn kunne konstatere på den tur, var, at svenskerne langtfra har samme arkitekturtradition som i Danmark – og mange tænker på kedelige lysegule og beige boligbyggerier, når det kommer til svensk arkitektur.

– Men Stockholm har rykket sig – og svenske storbyer i øvrigt. Oveni får de i Stockholm stjernearkitekter til byen til boligprojekter, fra Herzog & de Meuron til BIG’s kommende 79 & Park, et boligprojekt i træ. Ved siden af de store armbevægelser kunne vi mærke, at det var nyt for de svenske tegnestuer og ejendomsudviklere, som introducerede os til deres projekter at fortælle om idégrundlaget i et projekt – og de var ivrige efter at netværke, siger Dorte Augustenborg.

Dorte Augustenborg stiftede Arkitours i 2007 og har siden tilrettelagt faglige programmer til udlandet for mange af de største tegnestuer og rådgivere i Danmark som PLH Arkitekter, Gottlieb Paludan samt AI, NCC og Wissenberg foruden en række kommuner og boligforeninger. Studierejserne går især fra Danmark til udenlandske storbyer som Rotterdam, Antwerpen, Basel, Manchester og Barealona.

Arkitours oplever nu en øget interesse fra Norge og Sverige, og med en ny partner er der kapacitet til at gå mere struktureret til værks over for de nye markeder. Samtidig vil Arkitours gerne længere ud på det danske marked og for eksempel er de danske ejendomsudviklere nu en kundegruppe, der skal bearbejdes, foruden ingeniørvirksomheder, der for eksempel arbejder med klimatilpasning, mobilitet og genanvendelse af materialer.

 

Kommentarer

Seneste nyt

Årstiderne Arkitekter og Sweco skal opføre ny bydel med 450 boliger

Pluss, Arkitektfirmaer, Rådgivere, Bolig, Byggeri / tirsdag 25. juni 2019

DAB finder ny adm. direktør

Administration, Virksomheder og mennesker / mandag 24. juni 2019

Birch Ejendomme køber 225.000 kvm jord i Østjylland

Pluss, Bolig, Byggeri, Byudvikling / tirsdag 25. juni 2019

Bygningsstyrelsen bortviser fem medarbejdere

Jura, København / mandag 24. juni 2019

Omsætningen i V2C runder 40 millioner kr. – men bundlinjen falder

Regnskab og resultater, Rådgivere / mandag 24. juni 2019

Fra 2 til 58 medarbejdere: Stadig ingen mellemledere i V2C

Pluss, Regnskab og resultater, Rådgivere / tirsdag 25. juni 2019

Kommende konferencer

Torsdag den 29. august kl. 11:30

Ejendomsdagene 2019

- alt der glimter er ikke guld!

Tirsdag den 10. september kl. 09:00

ABR 18 i praksis

- kontrakter, honorering og tvisteløsning

Jobmarked

Nyeste opslag

Property manager/ejendomsadministrator

       

Executive Assistant

       

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland