I Randers bygger PFA 96 boliger. Illustration: Aarstiderne Arkitekter

PFA tager første skridt til 324 nye boliger i Vejle og Randers

I dag, 7. november, tager PFA første spadestik til byggeriet af i alt 324 boliger i Vejle og Randers.

Det sker, efter pensionsselskabet i januar annoncerede, at det ville bygge 228 boliger i Flegmade i centrum af Vejle og i maj offentliggjorde byggeri af 96 boliger i et nyt byområde i Randers.

– Det er to solide investeringer i to solide jyske byer, som vi nu tager første spadestik til. Vi bygger boliger til både unge, ældre, singler og familier i en god og tidsvarende kvalitet og med spændende beliggenheder i dels et helt nyt byområde i Randers og dels midt i Vejle centrum, siger ejendomsdirektør i PFA, Michael Bruhn.

Boliger klar i 2020
De 228 boliger i Vejle er på 2-4 værelser og mellem 52 og 107 kvm. PFA’s boliger i Randers – på den nedlagte kaserne i den nordlige del af byen – er fordelt med 96 boliger med henholdsvis 2, 3 og 4 værelser på mellem 67 og 106 kvm.

PFA bygger 228 boliger i Flegmade i centrum af Vejle. Illustration: Aarstiderne Arkitekter

Byggeriet i Vejle forventes færdigt i marts 2020, mens Randers-boligerne forventes klar til de første beboere i 3. kvartal 2020.

Investeringerne i de 324 boliger beløber sig samlet til mere end 450 millioner kr. PFA har investeringer for 2,8 milliarder kr. i boliger uden for København og Aarhus fordelt på lidt over 1500 boliger, der enten er færdige eller under opførelse.

Investeringerne i Vejle og Randers ligger på linje med PFA’s tidligere investeringer i lejeboliger i blandt andet Aalborg, Hillerød, Silkeborg, Odense, Horsens og Herning, som også er blandt de byer, som Instituttet for Fremtidsforskning og PFA vurderer får en stigende boligefterspørgsel.

Fakta:

  • Det er Aarstiderne Arkitekter, der har tegnet lejlighedsbyggerierne i Vejle og Randers
  • Entreprenør: Vejle: Adsbøll Entreprise – Randers: Raunstrup Byggeri
  • Alle boliger i begge byer opføres med enten altan eller have

Læs også 15 procent af studerende i København har mulighed for en studiebolig (+)

Læs også Gammel spritfabrik i Aalborg bliver til 117 ungdomsboliger og 15 seniorboliger

Læs også Pensiondanmark udvikler 420 ungdomsboliger i Lyngby

Læs også Basecamp: Et løft af blikket fra regnearket kan løfte arkitekturen og kvaliteten i dansk byggeri (+)

Læs også Kollegie til 300 millioner kr. er sat i jorden i Odense

Læs også Studieboliger er fortsat en attraktiv investering

Læs også Basecamp Student bygger 639 studieboliger i Lyngby





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder