Projektet på Skjeberg Allé består af otte bygninger på hver fire etager med et fælles gård- og opholdsrum. Illustration: Danielsen Architecture

Balder bygger 13.500 kvm boliger – entreprenør på plads

Ejendomsselskabet Balder Danmark og MT Højgaard har indgået aftale om at opføre cirka 13.500 kvm lejeboliger på Skjeberg Allé i Høje Taastrup. Første spadestik bliver i starten af 2019.

– Høje Taastrup er en by i udvikling. Over de næste år vil området ved Skjeberg Allé blive omdannet til et attraktivt boligområde med god infrastruktur, en central placering tæt på City2 og Høje Taastrup Station samt med rekreative grønne områder, siger projektchef Jacob Hovmøller, Balder Danmark.

MT Højgaard har udviklet ejendommen mellem Høje Taastrup Boulevard, Skåne Boulevard, Halland Boulevard og Skjeberg Allé. Danielsen Architecture har været inde over projektet, som består af otte bygninger på hver fire etager med et fælles gård- og opholdsrum.

Boligerne kommer til at bestå af 2- til 4-værelses-lejligheder på mellem 66 og 101 kvm.

– Entreprisesummen er på cirka 250 millioner kr. Det er endnu uvist, hvad det endelige antal boliger bliver, da det stadig skal afklares, oplyser MT Højgaard til Estate Media.

Byggeriet bliver opført i to etaper. Første etape skal efter planen stå færdig i sensommeren 2020 og anden etape i starten af 2021.

For få dage siden offentliggjorde Balder sit første boligprojekt uden for hovedstadsområdet.

Læs mere i Balder bygger 127 boliger i sit første danske projekt uden for København (+)

Læs også Nyt milliardoverskud i Balder – lejeindtægter stiger med 12 procent (+)

Læs også Balder opruster med ny ejendomschef fra Thylander Gruppen

Læs også Svensk ejendomsselskab køber 184 familieboliger





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder