Estate Media –

Nyheder – Danmark

Adm. direktør i Ejendomsforeningen Danmark, Jannick Nytoft. Foto: Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen og mægler reagerer på forsinkede ejendomsvurderinger

Hellere vente på korrekte ejendomsvurderinger end at få dem i 2019 med fejl, lyder det fra Ejendomsforeningen Danmark og EDC.

Søren Duran Duus

torsdag 1. november 2018 13:52

– Det er bedre, at vi får et ejendomsvurderingssystem, som virker, end at der kommer noget ud til alle landets ejendomsbesiddere, som ikke virker. Det ville næsten ikke være til at bære.

Sådan siger adm. direktør Jannick Nytoft, Ejendomsforeningen Danmark, i en kommentar til, at regeringen har valgt at udskyde nye ejendomsvurderinger med ét år.

Det betyder, at de nye, juridisk bindende 1,7 million ejerboligvurderinger først bliver sendt ud i etaper fra midten af 2020. I forlængelse heraf udsendes erhvervsvurderinger.

– Ejendomsvurderingssystemet har været rigtig mange år undervejs, omvendt vil det være temmelig kedeligt for ejendomsejerne, hvis vi får skudt et system i gang før, det er klar til det, siger Jannick Nytoft.

Læs mere i Yderligere forsinkelse: Ejendomsvurderinger udskudt ét år

København og Frederiksberg
Hos EDC er kommunikationschef, Jan Nordmann, enig med Jannick Nytoft og Ejendomsforeningen Danmark i, at det er afgørende for boligkøbere at have sikker viden om fremtidige udgifter. Desuden er det afgørende for ejendomsmægleren at kunne give korrekte oplysninger om skatten.

Her peger Jan Nordmann på de absolut dyreste områder i København og på Frederiksberg, hvor forventningerne til de nye vurderinger går i retning af en mærkbar stigning i boligskatterne.

– Boligmarkedet skal nok finde ud af at tilpasse sig ændrede skatter, når vi kender dem, men i perioden indtil da er usikkerheden hæmmende. Derfor er det ekstra uheldigt, at vi nu tilsyneladende skal have endnu et år, hvor ingen præcis kender konsekvensen af nye ejendomsvurderinger, siger Jan Nordmann.

I resten af landet er forhåndsvurderingen, at de nye ejendomsvurderinger ikke betyder så meget for boligbeskatningen, siger kommunikationschefen i EDC.

– I de store dele af landet, hvor der ikke forventes de store ændringer eller endda en lavere beskatning, vil udskydelsen næppe betyde så meget. Det er nok mest ejendomsmæglerne, der går op i at kunne videregive de korrekte tal, siger Jan Nordmann.

Kilde og grafik: Skatteministeriet

Læs også Sådan vil skatteminister undgå fejl i nye ejendomsvurderinger (+)

Læs også Minister: Nye ejendomsvurderinger kan blive yderligere forsinket

Læs også Kritik af nye ejendomsvurderinger: Det er mission impossible

Kommentarer

Seneste nyt

Nrep henter projektudviklingsdirektør hos Danica Ejendomme

Pluss, Virksomheder og mennesker / torsdag 13. august 2020

Dansk familieejet investor køber stor portefølje af international investor

Pluss, Investering / torsdag 13. august 2020

Kommune sælger 22.000 kvm. grund

Industri og logistik / torsdag 13. august 2020

To nye på vej i Byggesocietetets landsbestyrelse

Virksomheder og mennesker / torsdag 13. august 2020

– Markedsfører en tredjedel af boligmarked med proptech

PropTech, Pluss, Nordisk / torsdag 13. august 2020

Vinder opgave på journalisthøjskole-grund

Bolig, Byggeri / torsdag 13. august 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 20. august kl. 09:00

Erhvervslejeloven

- nyeste afgørelser og praksis

Tirsdag den 25. august kl. 09:00

VENTELISTE - Paragraf 5, stk. 2

- konsekvenser og fremtidsperspektiver

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland