Danica Pensions nye bydel, Tuborg Strandeng, i Tuborg Havn i Hellerup. Illustration: Lundgaard og Tranberg Arkitekter

Danica sætter luksuslejligheder til salg i Tuborg Strandeng fra 15,5 millioner kr.

I den kommende tid skyder de to første, skulpturelle kysthuse op ved kanten af Øresund beklædt med gyldne, brændte sten i stil med dem, som Lundgaard & Tranberg Arkitekter valgte til Skuespilhuset ved Københavns Havn. Byggeriet kaldes Tuborg Strandeng.

– Forhåndsinteressen viser, at der er en efterspørgsel efter eksklusive ejerboliger tæt på kulturoplevelser og arbejdspladsen i storbyen, men uden at gå på kompromis med fred og ro i smukke naturomgivelser. Det frister i bogstavelig forstand at have Øresund lige uden for døren med masser af muligheder for at leve et aktivt liv på og ved vandet, siger Robert V. S. Nellemann, projektudviklingsdirektør i Danica.

I første omgang opføres to kysthuse med i alt 50 boliger på mellem 4 og 13 etager. I de næste etaper følger yderligere 117 ejerboliger fordelt på yderligere tre kysthuse. Boligerne varierer i størrelse fra cirka 160 til 320 kvm.

Boligerne i de første to kysthuse forventes indflytningsklare i 2021 og er sat til priser fra 15,5 millioner kr. Home Lone Bøegh Henriksen har fået opgaven med at sælge lejlighederne i Tuborg Strandenge.

Efter planen er NCC først færdig med at opføre Lundberg & Tranbergs bygningsskulpturer tidligst i 2021.

Læs også Home: Strammere låneregler får skyld for prisfald på ejerlejligheder (+)

Læs også NCC skal opføre 100 lejligheder for 460 millioner kr. på Tuborg Havn for Danica

Læs også NCC skal bygge liebhaverlejligheder for 373 millioner kr. for Danica

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

– Sofie Michalsik er mere end et talent

Populære nyheder

29-årige Michael Fynbo Hansen jonglerer med milliarder i Patrizia