Adm. direktør, medejer og medstifter Rasmus Juul-Nyholm, Cobblestone. Foto: Wilfred Gachau

Cobblestone skal administrere Pensams 258.000 kvm i stedet for Deas

Cobblestone og Pensam indleder samarbejde om pensionsselskabets danske ejendomsportefølje. Det betyder, at Pensam overdrager forvaltning af sine 258.000 kvm ejendomme til Cobblestone. Danmarks tredjestørste ejendomsforvalter, Cobblestone, skal administrere og drifte 26 ejendomme med i alt 1.620 boliglejemål for Pensam. Dermed ophører samarbejdet mellem Pensam og Deas.

Pensam-ejendommene ligger i blandt andet Frederikshavn, Aalborg, Farum, Hillerød, Gladsaxe, Svendborg, Køge, Aarhus, på Frederiksberg og i København. Aftalen omfatter også tre OPP-parkeringshuse i Silkeborg, Horsens og Skejby.

Dermed er det første gang, at en af landets største pensionsselskaber indgår en større administrations- og driftsaftale med Cobblestone.

– Vores opgave bliver at administrere, udleje og drifte de mange ejendomme. Herudover skal vi levere byggeteknisk rådgivning, selskabsadministration og rapportering, siger adm. direktør Rasmus Juul-Nyholm, Cobblestone.

Pensam har valgt Cobblestone blandt andet, fordi Cobblestone ”leverer en skræddersyet løsning”.

– Cobblestones tilgang til administration matcher de krav og behov, vi har omkring administrationen og den fortsatte udvikling af ejendomsporteføljen, siger investeringsdirektør Claus Jørgensen, Pensam.

Læs også Pensam tæt på at købe Gabriel Ejendomme for 150 millioner kr.

Læs også Pensionsselskab køber 42.000 kvm kontorbygning for knap en milliard

Skal åbne for nye aftaler
Pensam er et af landets 10 største pensionsselskaber med 400.000 kunder og investeringsaktiver for 138 milliarder kr., heraf en stor del i fast ejendom.

Cobblestone har indtil nu primært arbejdet for danske og internationale fondsforvaltere som danske NREP og tyske Patrizia.

– Der er ingen tvivl om, at pensionskasserne og ejendomsbranchen nøje vil følge, hvordan samarbejdet forløber. Det er helt naturligt og en udfordring, vi tager godt imod. Vi vil gerne vise branchen, hvordan vi arbejder, og hvad vi kan skabe sammen med Pensam. Målet er at tiltrække flere danske pensionskasser i fremtiden, siger Rasmus Juul-Nyholm, Cobblestone.

Læs også Cobblestone overtager NHC Asset Management

Læs også Patrizia overdrager hele sin ejendomsadministration til Cobblestone

Læs også Cobblestone fortsætter væksten

Læs også Cobblestone: Sådan gør vi for at få kvalificeret arbejdskraft – ellers er vores vækst truet (+)





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder