Estate Media –

Nyheder – Danmark

Adm. direktør Per Svehag, Dangroup Invest

Fynske investorer indtager markedet med større trecifret millionopkøb

Per Svehag og Steen Nielsen, som i 2017 solgte deres it-virksomhed, træder ind på ejendomsmarkedet ved at overtage ejendomsselskabs ejendomsportefølje med 194 lejemål.

Søren Duran Duus

mandag 15. oktober 2018 8:23

Den store aktivitet på ejendomsmarkedet i Odense fortsætter.

Således oplyser Per Svehag og Steen Nielsen, som i slutningen af 2017 solgte deres it-virksomhed Danoffice IT i Svendborg til den engelske kapitalfond Agilitas for 237 millioner kr., at de træder ind på ejendomsmarkedet.

Det sker ved, at Dangroup Invest RE med Per Svehag og Steen Nielsen i spidsen har overtaget Odense Ejendomsselskabs ejendomsportefølje med 194 lejemål fra blandt andre advokat Jørn Bonnesen.

– Med den netop erhvervede portefølje har vi erhvervet mere end 14.000 kvm i den indre del af Odense. Alle ejendommene er meget velholdte, klassiske ejendomme og fuldt udlejet. Det er attraktive ejendomme, som der altid vil være stor efterspørgsel på, så vi er meget tilfredse med handlen, siger adm. direktør Per Svehag, Dangroup Invest.

Ejendomsinvesteringspulje på 500 millioner kr.
Købsværdien er ikke offentliggjort, men handlen er ”oppe i et større trecifret millionbeløb”, oplyser Per Svehag.

Dangroup Invest RE har rejst en ejendomsinvesteringspulje på 500 millioner kr., så der skal investeres endnu mere over den kommende tid, siger Per Svehag, som selv har indskudt et ukendt millionbeløb.

– Vi fokuserer på kvalitetsudlejningsejendomme i det centrale Odense og København.

At Dangroup Invest RE har valgt Odense skyldes byens positive byudvikling og stigende befolkningstal.

– Odense gennemgår en spændende transformation, som vi gerne vil være en del af. Vi mener, Odense er en meget attraktiv by med stort fremtidsperspektiv, forklarer Per Svehag.

Læs også Rejsegilde på 156 PFA-boliger i ny Odense-bydel

Læs også Flakhaven-ejendom i Odense solgt for trecifret millionbeløb (+)

Læs også Fynsk håndboldkoncern sælger boligprojekt med fortjeneste på 25 millioner kr.

Læs også Investorkreds sælger 3.800 kvm investeringsejendom for over 50 millioner kr.

Læs også Odense-investorer handler 68 boliger til 105 millioner kr. (+)

Læs mange flere nyheder om Odense her

( Besøgt 1.231 gange, 1 besøg i dag )

Kommentarer

Seneste nyt

Udenlandske investorer køber ejendom for knap 200 millioner kr.

Pluss, Investering, Transaktioner / mandag 26. oktober 2020

Britiske M7 finder lejer til 14.000 kvm lager ved København

Industri og logistik, Udlejning / mandag 26. oktober 2020

Ejendomsfamilier tjener over 80 millioner kr. på fem år

Pluss, Regnskab og resultater, Investering / mandag 26. oktober 2020

Olav de Linde med første bygge- og udlejningsprojekt i Odense

Bolig, Byggeri, Investering, Odense / mandag 26. oktober 2020

Trio bag første fælles boligområde

Bolig, Byggeri, Transaktioner / mandag 26. oktober 2020

Investorkreds køber 10 erhvervsbygninger i Vejle

Investering, København, Transaktioner / fredag 23. oktober 2020

Kommende konferencer

Tirsdag den 27. oktober kl. 09:00

Investering i fremtidens almene boliger

- grønne renoveringer for milliarder i den blandede by

Tirsdag den 3. november kl. 09:00

Boliglejeret

- de væsentlige og grundlæggende principper



Estate Podcast

Seneste nyheder