Finansdirektør Morten Jakobsen fotograferet sammen med salgs- og marketingdirektør samt fungerende adm. direktør Kristina Olsen. Foto: Bonava

Midlertidig direktør udnævnt for Bonava i Danmark og Norge

Ansvaret for ledelsen af Bonava Danmark og Norge bliver midlertidigt delt mellem salgs- og marketingdirektør Kristina Olsen og økonomidirektør Morten Jakobsen.

De fortsætter på deres hidtidige poster og overtager desuden pr. 8. oktober rollen, der er blevet ledig med Torben Modvigs skift til en stilling som adm. direktør for entreprenørselskabet og projektudvikleren Casa.

Læs mere i Casa henter Torben Modvig som ny adm. direktør

Det bliver Kristina Olsen, der tager den formelle rolle som fungerende adm. direktør for boligudviklingsselskabet.

– Vi har et velfungerende ledelsesteam i Bonava Danmark/Norge, og det bliver en rigtig god løsning at kunne fortsætte kursen med to erfarne chefer i et stærkt samarbejde, siger adm. direktør og koncernchef Joachim Hallengren, Bonava.

Selvom Torben Modvig ikke længere er adm. direktør for Bonava i Danmark og Norge, arbejder han i boligudviklingsselskabet frem til udgangen af året.

– Torben Modvig har på mange måder bidraget til udviklingen af det danske og norske marked for Bonava, og jeg ønsker ham held og lykke i den fremtidige karriere, siger Joachim Hallengren.

Kristina Olsen er uddannet statsautoriseret ejendomsmægler, har en bachelor fra CBS og mere end 25 års erfaring fra ejendomsbranchen.

Morten Jakobsen har en HD fra CBS, kom til Bonava fra NCC Property Development i 2017 og har ligeledes årelang erfaring fra branchen.

Børsnoterede Bonava er en af Nordeuropas førende virksomheder inden for boligudvikling med 2.000 medarbejdere. Gruppen havde i 2017 en omsætning på 14,5 milliarder svenske kr. svarende til 10,4 milliarder danske kr.

Læs også Torben Modvig stopper i Bonava ved årets udgang – har fået nyt topjob

Læs også Dansk-norsk Bonava-direktør glæder sig over eneste markedsfremgang (+)

Læs også Bonava-gruppens omsætning og overskud falder markant (+)

Læs også Bonava bygger ny bydel med 650 boliger

Læs også Bonava vil bygge 60 ejerlejligheder i Rungsted Kyst

Læs også Bonava køber endnu en grund i Ørestad og vil bygge 92 boliger

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder