Estate Media –

Nyheder – Danmark

Estate Media opruster med flere nye profiler

Estate Media opruster med en række nye profiler og udnævnelser for fortsat at kunne være den bedste medievirksomhed i ejendomsbranchen.

Kamilla Sevel

onsdag 3. oktober 2018 10:10

Estate Media oplever stærk interesse for såvel de redaktionelle produkter som konferencer og events og for at være rustet til at imødekomme efterspørgslen, skal flere nye ansigter nu være med til at understøtte Estate Medias fremtidige vækst.

Derfor tiltræder Adnan Mahmood den 1. november i en nyoprettet stilling som kommerciel chef for konferencer og seminarer. Han bliver ansvarlig for den videre kommercielle udvikling af forretningsområdet under navnet Estate Viden.

Adnan Mahmood kommer fra en stilling som sponsormanager i Børsen Partnerships & Events og han bringer også erfaring med sig fra Aller Media og Berlingske-koncernen. I Estate Media skal han stå for konferencer og seminarer og ikke mindst skal han drive og udvikle Estate More Club, der er Estate Medias loyalitets- og fordelsklub. Adnan Mahmood bliver også ansvarlig for den kommercielle udvikling af Ejendomsdagene, Boligdagene og lignende events. Han har netop færdiggjort en HD i marketing management fra CBS.

Nanna Vestergaard er udnævnt til konferencechef i Estate Media.
Adnan Mahmood bliver kommerciel chef for konferencer og seminarer i Estate Media.

I forbindelse med organisationsændringen er Nanna Vestergaard udnævnt til Eventchef. Nanna Vestergaard har været i Estate Media siden august 2017 og driver allerede en stor del af processen omkring konferencer og seminarer. Nanna Vestergaard har det seneste år vist, at hun med overbevisning håndterer de mange talere og deltagere, der hvert år deltager på Estate Medias arrangementer og er en sikker garant for høj kvalitet i udbuddet og afviklingen.

Endvidere tiltræder Katja Kryger den 1. november i endnu en nyoprettet stilling som Key Account Manager i Mediasalg. Katja Kryger kommer til Estate Media fra en stilling som Key Account Manager hos Benjamin Medier og har desuden omfattende erfaring fra Bonnier Publications samt en bachelor fra CBS. Katja Kryger har været i mediebranchen siden 1993 og skal være med til at udvikle Estate Medias annonceprodukter og rådgive omkring Estate Medias unikke fordele som nichemedie, når man gerne vil nå ejendomsbranchens beslutningstagere med sine budskaber.

Katja Kryger bliver ny Key Account Manager i Estate Media.

Organisationsændringerne kommer i forlængelse af, at Estate Media i april ansatte Lars Bernt som ny adm. direktør. Lars Bernt har gennemgået organisationen og optimeret forretningsområderne. I den forbindelse er stillingen som markedsdirektør blevet nedlagt, og det har betydet, at Estate Media efter gensidig aftale har sagt farvel til Mira Trolle, der har haft sidste arbejdsdag.

– Med de nye ressourcer, der nu bliver tilført Estate Media, står vi stærkt rustet til at øge positionen som det stærkeste medieselskab i ejendomsbranchen og kan skabe endnu mere værdi for vores konferencedeltagere og annoncører, siger Lars Bernt.

Ledelsen af Estate Media udgøres fortsat af adm. direktør Lars Bernt samt chefredaktør og partner Kamilla Sevel.

Fakta om Estate Media

Estate Media dækker via en række platforme ejendomsbranchens vidensbehov. Det daglige nyhedsbehov dækkes på estatemedia.dk, mens det eksklusive Estate Magasin udkommer 6 gange om året. Hvert år afholder Estate Media 35-40 dagskonferencer og seminarer foruden de større events Ejendomsdagene og Boligdagene.

Estate Media blev stiftet i 2008 og har i foråret netop fejret 10 års jubilæum som uafhængig medievirksomhed. I 2012 blev den danske virksomhed en del af norske Estate Media og er i dag nordens førende medievirksomhed på ejendomsområdet.

Kommentarer

Seneste nyt

Klövern vækster 15 procent i 1. halvår

Pluss, Regnskab og resultater, Investering / mandag 15. juli 2019

Bispegården i Aarhus solgt til lokalt ejendomsselskab

Aarhus, Investering, Transaktioner / mandag 15. juli 2019

International investor køber 74.000 kvm logistikejendomme

Pluss, Industri og logistik, Investering, Transaktioner / mandag 15. juli 2019

Borgere bygger og sælger 26 lejligheder i midtjysk flække

Bolig, Byggeri, Investering / mandag 15. juli 2019

Eurodan-huse runder 1 milliard kr. i omsætning og forventer mere vækst

Pluss, Regnskab og resultater, Bolig, Byggeri / mandag 15. juli 2019

Flere flytter fra end til København

Bolig, København / mandag 15. juli 2019

Kommende konferencer

Torsdag den 29. august kl. 11:30

Ejendomsdagene 2019

- alt der glimter er ikke guld!

Tirsdag den 10. september kl. 09:00

ABR 18 i praksis

- kontrakter, honorering og tvisteløsning

Jobmarked

Nyeste opslag

Executive Assistant

       

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland