
Projektudvikler køber nordsjællandsk konkursbo med 34 boliger
Ejer af Vordingborg-selskab, der overtager konkursbyggeri i Ålsgårde, er glad for, at det er lykkedes at lande en aftale, så selskabet kan færdiggøre byggeriet.
Byggeriet af 34 boliger på Teglværksbakken i Ålsgårde ved Helsingør kan nu fortsætte.
Således overtager selskabet ”Ålsgårde af 24-09-2018 ApS” med adresse i Vordingborg færdiggørelsen af de 34 boliger på Teglværksbakken 30. Det sker, efter Teglværksbakken ApS, som er under konkursbehandling, har overdraget projektbyggeriet til Ålsgårde af 24-09-2018, hvor Kiss Development ApS ifølge CVR står som legal ejer, mens Michael Gurskov Eskildsen, der samtidigt er adm. direktør i selskabet, står som reel ejer.
– Vi er meget glade for, at det lykkedes at komme på plads med en aftale, så vi kan få færdiggjort byggeriet. Vi har allerede iværksat en grundig gennemgang af byggeriet, så vi kan danne os et nøjagtigt overblik over byggeriets stade. Så snart dette er på plads, vil vi melde nærmere ud via en pressemeddelelse i forhold til, hvornår byggeriet kan forventes færdigt og om mulighed for køb af boligerne, hvilket vi ved, at der er stor interesse for, siger adm. direktør Michael Gurskov Eskildsen.
Han håber at kunne færdiggøre byggeriet hurtigst muligt.
Har indtaget byggepladsen
Kurator Henrik Sjørslev, partner og advokat i DLA Piper, er tilfreds med, at en køber er fundet til det nordsjællandske konkursbo, som har fået megen medieomtale.
– Det er meget positivt, at der nu er fundet en køber til byggeriet på Teglværksbakken, således at projektet kan blive realiseret, siger kuratoren.
Overdragelsen er alene betinget af enkelte administrative håndteringer, der forventes at falde på plads i løbet af den næste uges tid. Køberen har allerede indtaget byggepladsen, oplyser Henrik Sjørslev.
Teglværksbakken ApS var ejet af JAC Ejendomme ApS, som igen var ejet stort set ligeligt af Jacob Rasmus Christensen, Hillerød, Casper Bøllund Rømer Rasmussen, København Ø, og Anders Carsten Hansen, Odense M.
Konkursdekretet blev afsagt 13. juli af Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling, hvorefter adm. direktør Casper Bøllund Rømer Rasmussen fratrådte 17. juli.
Tidligere var indflytningsdatoen i forbindelse med Teglværksbakken-projektet 30. juli.
Læs mere i 9-10 investorer har vist interesse for nordsjællandsk konkursbyggeri (+)
Læs også Konkursramt udvikler skaber utryghed i endnu et nordsjællandsk boligprojekt
Læs også Kurator: Derfor er selskab bag projektbyggeri med 28 boliger gået konkurs (+)
Læs også Selskab bag nordsjællandsk projektbyggeri med 28 boliger konkurs
Kommentarer
Henning Larsen vinder masterplan for ny bydel på 155.000 kvm i Gøteborg
Arkitektfirmaer, Bolig, Byggeri / fredag 15. februar 2019
Heimstaden øger koncernoverskud til knap 2,3 milliarder kr. efter nye opkøb
Pluss, Regnskab og resultater, Investering / fredag 15. februar 2019
Pensam Ejendomme forventer halvering af 2019-overskud i forhold til 2017
Pluss, Regnskab og resultater, Investering / torsdag 14. februar 2019
Gefion sælger projekt med 40 boliger ved Christianshavn
Projektudvikling, Bolig, Byggeri, København / fredag 15. februar 2019
Kirkbi fortsætter opkøb i Billund som led i byfornyelsesprojekt
Transaktioner / fredag 15. februar 2019
Ny chef for ejendomsinvestering går efter investeringer for 1 milliard kr. årligt
Investering / fredag 15. februar 2019




Kommende konferencer
Udvikling og investeringer i Silkeborg
- vækst og projekter mod 2020
PropTech
- IT og ny teknologi i ejendomsbranchen
Jobmarked
Seneste nyheder
- Henning Larsen vinder masterplan for ny bydel på 155.000 kvm i Gøteborg
- Heimstaden øger koncernoverskud til knap 2,3 milliarder kr. efter nye opkøb
- Pensam Ejendomme forventer halvering af 2019-overskud i forhold til 2017
- Gefion sælger projekt med 40 boliger ved Christianshavn
- Kirkbi fortsætter opkøb i Billund som led i byfornyelsesprojekt
- Ny chef for ejendomsinvestering går efter investeringer for 1 milliard kr. årligt
- Endnu et rekordår for Lintrup & Norgart med tocifrede vækstrater
- Danmarks største ejendomsinvestor: PFA sigter efter investeringer for 77,5 milliarder kr.
- Lea Ejendomspartner henter ny adm. direktør
- Københavnsk kontorfællesskab udvider med 3.000 kvm