Estate Media –

Nyheder – Danmark

Her skal Ecovillage ligge i PH Park

Første 70 boliger på vej i PH Park i Hørsholm

Efter en træg udbudsstart er det lykkedes Hørsholm Kommune at indgå en betinget købsaftale med Ecovillage.

Søren Duran Duus

fredag 28. september 2018 9:51

Hørsholm Kommune har underskrevet en betinget købsaftale på byggefelt 2 i det nordøstlige hjørne af PH Park. Det sker med Ecovillage, som har Svanen som investor og Vandkunsten som arkitekt.

Parterne skal stå for udviklingen af et miljørigtigt bofællesskab med cirka 70 boliger i forskellige størrelser og et fælleshus på 800 kvm.

– Jeg glæder mig over, at vi har formået at tiltrække et så spændende boligprojekt til PH Park. Bofællesskabsformen stemmer godt overens med de ambitioner for PH Park, som er fastlagt i udviklingsplanen. Jeg forventer en stor interesse for projektet, siger Hørsholm-borgmester, Morten Slotved (K).

Som Estate Media skrev i maj, modtog Hørsholm Kommune blot én ansøgning i forbindelse med udbuddet af de første 2 ud af 4 byggefelter i den kommende PH Park, hvor der efter planen skal bygges 250 boliger.

Læs mere i Ringe interesse for nyt boligområde i Hørsholm udskyder udbud

– Det er jeg naturligvis ærgerlig over. Det var vores plan, at de første 2 byggefelter skulle have været afsat i første ryk. Det var også vores klare forventning, at det ville lykkedes, sagde borgmesteren til Estate Media.

Andet udbud, hvor de resterende byggefelter i PH Park udbydes, starter primo oktober med tilbudsfrist ultimo januar 2019.

Opkaldt efter Poul Henningsen
Udviklingsplanen for PH Park er udarbejdet af Hørsholm Kommune i samarbejde med Vandkunsten, Cobe, SLA og Cowi. Ambitionen er, at PH Park ”skal være med til at vise, hvordan Hørsholm Kommune bygger ny bydel med kvalitet og nytænkning.”

Den tidligere hospitalsgrund er blevet omdøbt til PH Park, da den knap 6 hektar store grund på Usserød Kongevej ligger 700 meter fra arkitekt Poul Henningsens hjem gennem næsten 20 år.

Et centralt, strategisk greb i udviklingsplanen er, at Hørsholm Kommune etablerer et sølandskab, inden de første boliger er bygget.

Læs også Hørsholm-borgmester ærgerlig over svag interesse for PH Park – men optimistisk efter tilbagemeldinger (+)

( Besøgt 1.417 gange, 1 besøg i dag )

Kommentarer

Seneste nyt

Ny ejer af Danbolig Erhverv København – nordsjællandsk partnerkreds ud

Pluss, Erhvervsmæglere, København, Virksomheder og mennesker / onsdag 21. oktober 2020

Køber sjællandsk lejlighedskompleks for trecifret millionbeløb

Bolig, Investering, Transaktioner / tirsdag 20. oktober 2020

Østjysk Bolig finder midlertidig forretningsfører efter politianmeldelse

Almene, Bolig, Jura / onsdag 21. oktober 2020

A.P. Møller-Mærsk køber naboejendom for 420 millioner kr.

Pluss, Investering, Kontor, København, Transaktioner / tirsdag 20. oktober 2020

Christian Bro Jansen: Talent er ofte overvurderet og hårdt arbejde undervurderet

Ung i Ejendom / tirsdag 20. oktober 2020

Direktør for byudviklingsselskabet Køge Kyst på udkig efter nyt job

Pluss, Virksomheder og mennesker / tirsdag 20. oktober 2020

Kommende konferencer

Tirsdag den 27. oktober kl. 09:00

Investering i fremtidens almene boliger

- grønne renoveringer for milliarder i den blandede by

Tirsdag den 3. november kl. 09:00

Boliglejeret

- de væsentlige og grundlæggende principper



Estate Podcast

Seneste nyheder