Adm. direktør Peter Olsson, AP Ejendomme. Foto: AP Pension

AP Pension: Der er ikke noget, vi hellere ville bygge end små boliger

Dansk Byggeri vurderer, at der i år mangler 22.000 studieboliger på landsplan og næsten 8.500 alene i København, men selvom problematikken langt fra er ny, så er den ikke løst.

AP Pension er blandt de aktører, der har bygget mindre boliger de senere år.

– Der er da ikke noget, jeg hellere ville bygge end de små boliger – og det er vel at mærke ustøttede boliger. Og ikke kun studieboliger, men de små boliger, der generelt er mangel på. Der bliver flere og flere singler, og nogle prioriterer måske at have et sommerhus og så en mindre lejlighed i København. Men vi oplever helt klart, at hver gang vi har et projekt, så er det de små lejligheder, der ryger først. Også fordi de selvfølgelig er billigere, men det er altså dér, du har en helt ekstremt stor efterspørgsel, siger ejendomsdirektør i AP Pension, Peter Olsson, til dagbladet Børsen.

Men kvadratmeterkravet på lejligheder i hovedstaden betyder, at AP Pension ikke lige nu har planlagt opførelsen af flere mindre boliger i byen, selvom ejendomsdirektøren mener, at det vil give god forretningsmæssig mening for pensionsselskabet at bygge netop den type boliger.

Læs også PensionDanmark: Det giver jo ikke mening at bygge noget markedet ikke efterspørger

Læs også Nu skal der kunne bygges mindre boliger i København (+)





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder