
torsdag 06. september 2018 11:20
Torben Modvig stopper i Bonava ved årets udgang – har fået nyt topjob
Boligudviklingsselskabet Bonava skal på jagt efter en ny direktør.
Det skyldes, at Torben Modvig, adm. direktør for Bonava i Danmark og Norge samt medlem af Bonavas Executive Management Team, forlader virksomheden ved udgangen af året.
Det sker for at søge nye udfordringer.
– Torben Modvig har bidraget til udviklingen af det danske og norske marked for Bonava på mange måder. Bonavas forretning i Danmark og Norge er velorganiseret og fokuseret på at tilbyde gode hjem til danskere og nordmænd, siger adm. direktør Joachim Hallengren, Bonava-koncernen.
Torben Modvig fortæller til Estate Media, at han skal være adm. direktør i en anden virksomhed – uden dog at ville afsløre mere på nuværende tidspunkt.
Han bliver i Bonava i 4 måneder og fortsætter arbejdet med kunder og projekter.
Torben Modvig har tidligere arbejdet i blandt andet NCC, Schaumann Properties, Shell og Rambøll.
1. august 2009 begyndte han som adm. direktør i daværende NCC Bolig, som nu hedder Bonava. Torben Modvig har i Bonava siden februar 2015 også haft ansvaret for forretningen i Norge.
Børsnoterede Bonava er en af Nordeuropas førende virksomheder inden for boligudvikling med 2.000 medarbejdere. Gruppen havde i 2017 en omsætning på 14,5 milliarder svenske kr. svarende til 10,4 milliarder danske kr.
Læs også Dansk-norsk Bonava-direktør glæder sig over eneste markedsfremgang (+)
Læs også Bonava-gruppens omsætning og overskud falder markant (+)
Læs også Bonava bygger ny bydel med 650 boliger
Læs også Bonava vil bygge 60 ejerlejligheder i Rungsted Kyst
Læs også Bonava køber endnu en grund i Ørestad og vil bygge 92 boliger
Læs også Bonava køber DSB-areal i Charlottenlund og vil bygge 100 boliger
Læs mange flere navnehistorier her