Estate Media –

Nyheder – Danmark

Landinspektører får ny direktør

Det er en kvinde med meget bred erhvervs- og ledelseserfaring, der nu sætter sig i stolen som adm. direktør for Lifa Landinspektører. Lifas stifter Lennart Hansen træder tilbage fra den daglige ledelse og overlader posten til Ulla Gramstrup. 

Martin Burlund

torsdag 9. august 2018 12:15

Med 13 år som direktør og medlem af koncernledelsen i offentlige organisationer og 16 år på det private arbejdsmarked har Ulla Gramstrup gennem en meget stor del af sit erhvervsaktive liv arbejdet med gennemførelse af forandringsprojekter med strategiimplementering og forretnings- og organisationsudvikling.

– Det er lige præcis disse kompetencer, Lifa har brug for. Ulla Gramstrup bliver nemlig ansvarlig for en strategisk udvikling, der viderefører den kontrollerede vækst, som virksomheden har præsteret gennem en årrække. Ulla Gramstrup har en meget bred erhvervs- og ledelsesbaggrund, som rummer dyb indsigt i og erfaring med opgaver og potentialer af samme karakter, som dem Lifa står over for. Man kan næsten sige, at hendes CV er skræddersyet til jobbet, siger Lifas bestyrelsesformand Klaus Bøgeholt-Laursen.

Lifa Landinspektører er gennem årene vokset fra at være et enmandsfirma til én af branchens største aktører med 130 medarbejdere og ti kontorer fordelt over hele landet. Væksten er foregået roligt og kontrolleret, f.eks. steg omsætningen fra 109 millioner kr. i 2016 til 118 millioner kr. i 2017, og den forventes at lande på 125 millioner kr. i 2018.

Gennem alle årene har stifteren Lennart Hansen stået i spidsen for virksomheden. Men da han ønsker at trappe ned og træde tilbage fra den daglige ledelse, er Ulla Gramstrup ansat som adm. direktør pr. 1. august 2018.

– Vi er et velkonsolideret firma, som ikke står over for de helt store udfordringer. Men vi skal sikre os, at Lifa på såvel det strategiske som det organisatoriske plan matcher markedets ønsker og behov, f.eks. i forhold til den accelererende digitale udvikling, hvor Lifa gennem en årrække har været med i front med nye løsninger, siger Klaus Bøgeholt-Laursen.

Ulla Gramstrup kommer senest fra en stilling som direktør og direktionsmedlem i Egedal Kommune, Før da var hun vicekommunaldirektør i Greve Kommune og direktør for Kommune Teknik København under hovedstadens teknik- og miljøforvaltning. Ansvarsområderne har omfattet alle kommunale fagområder, herunder særligt de tekniske og administrative områder, og ansvaret har omfattet både udviklingsorienterede tiltag og driftsorienteret opgaveløsning.

Tidligere ansættelser tæller virksomheder som Højgaard & Schultz (nu MT Højgaard) og ejendomsselskabet Datea. Her omfattede ansvarsområderne projektledelse inden for så forskellige felter som virksomhedsrådgivning, it-projekter, procesoptimering, strategiimplementering samt projektledelse for store erhvervs- og boligbyggerier.

Ulla Gramstrup, der er uddannet akademiingeniør og HD i International Virksomhedsledelse og Økonomi er tiltrådt pr. 1. august 2018.

Læs også: LE34 i Aalborg flytter til nye lokaler efter 30 år

Kommentarer

Seneste nyt

Københavns Kommune igangsætter byggeri og renovering for milliarder

Byudvikling, København / torsdag 16. maj 2019

Ny udenlandsk investor køber ind i Danmark for 375 millioner kr.

Investering, Transaktioner / torsdag 16. maj 2019

Disse investorer dominerede i første kvartal

Pluss, Analyse, Transaktioner / torsdag 16. maj 2019

Direktør for tegnestuen bag Østerport II uenig i kritik

Arkitektfirmaer, Debat / onsdag 15. maj 2019

RED er vokset med 25 procent på toplinjen i 2018

Regnskab og resultater / onsdag 15. maj 2019

Nordicals formidler Postnord-ejendomme med mange konverteringsmuligheder

Bolig, Odense, Retail / torsdag 16. maj 2019

Kommende konferencer

Tirsdag den 21. maj kl. 13:30

Generationsskifte af ejendomsselskaber

- den bedste vej

Torsdag den 23. maj kl. 09:00

ABR 18 i praksis

- kontrakter, honorering og tvisteløsning

Jobmarked

Nyeste opslag

Indehaver

       

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland