Estate Media –

Nyheder – Danmark

Her er de nominerede til Årets Forbillede

Afstemningen om hvem der skal have Årets Estate Media priser er i fuld gang. Omkring 2.000 har allerede stemt og i flere kategorier er afgørelsen meget tæt. Her kan du se de nominerede til Årets Forbillede. Vi præsenterer de øvrige kategorier i de kommende dage.

Martin Burlund

tirsdag 7. august 2018 15:07

Årets forbilleder er nomineret med inspiration fra mange forskellige dele af branchen. Se de nominerede her og stem på din kandidat samt de øvrige kategorier. Prisen uddeles på Ejendomsdagene den 30. august, hvor vinderne får en fin skulptur skabt af kunstneren Lina Murel Jardorf eksklusivt til vinderne af Estate Media Prisen. De nominerede er:

Mia Scheel, Zeso Architects
Mia Scheel har en ambitiøs tilgang til design og udvikling og har specialiseret sig i at være projekterende i erhvervssegmentet. Mia Scheel har været vidt omkring i den danske arkitektbranche og er i en forholdsvis ung alder netop udnævnt til partner i Zeso Architects.

Det er få kvindelige arkitekter, der sidder som partnere og endnu færre i bestyrelserne i arkitektfirmaerne, hvor Mia Scheel også har fået sæde. Mia Scheel er et godt forbillede med en holistisk tilgang til projekterne samtidig med, at hun har blik for, at det kommercielle element er det, der i sidste ende skal bære projekterne igennem. Hun har et ambitiøst netværksgen, som gør, at hun allerede har et exceptionelt stort netværk, og er uden tvivl en gevinst for det hastigt vækstende Zeso Architects.

TRUST
I løbet af de kommende fire år bygger og ombygger de seks partnere i det strategiske partnerskab TRUST 39 københavnske skoler og daginstitutioner indenfor rammerne af en aftale med Københavns Kommune, som TRUST-partnerskabet vandt i 2016.

TRUST er et brud med den konfliktkultur, som til tider præger samarbejdsrelationerne i byggebranchen, men det er også et kontroversielt greb for nogle. Partnerskabet skal nu bevise sit værd, og det har potentiale til at vise vejen for,hvordan man kan udrulle en bymæssig transformation i større skala andre steder i landet. Senest har KAB bebudet, at man planlægger at lave et større byggeudbud i den almene boligsektor, som netop er inspireret af TRUST-samarbejdet i København.

Den operationelle ledelse består af Christina Schulin-Zeuthen og Lene Solvang Jensen fra Byggeri København, Kim Thinggaard og Arnt Hansen fra Enemærke & Petersen og Uffe Bay-Smidt fra KANT arkitekter.

Hans-Bo Hyldig, FB Gruppen
Hans-Bo Hyldig er som projektudvikler især kendt i øjeblikket for udviklingen af Grønttorvet. Og selvom det på mange måder er et fint projekt i sig selv, så er han især nomineret til årets forbillede for sit engagement i udviklingen af den blandede by.

Hans-Bo Hyldig taler gerne branchen midt imod, når han ikke bare taler sin egen og sine projekters sag men også hele Københavns sag. Det er der mange i branchen, der kunne vælge at gøre, men de fleste passer deres eget. Det gør Hans-Bo Hyldig ikke på trods af, at han har ”sit på det tørre”. Netop derfor er det beundringsværdigt. Aktuelt har han blandet sig i debatten og gjort politikerne opmærksom på, at byen ikke udvikler sig som den skal, når der primært bliver bygget eje- og lejeboliger og ikke andelsboliger, fordi finansieringen med nye regler ikke længere gør det attraktivt.

Nikolaj Hertel, NCC og DGBC
Nikolaj Hertel har i en menneskealder arbejdet i byggeriet i Danmark, og har udviklet utallige ejendomme gennem hans mangeårige virke som adm. direktør i NCC Property Development. Men det er Nikolaj Hertels frivillige rolle som en af hovedarkitekter bag etableringen af non-profit organisationen Green Building Council Denmark (DK-GBC), der betyder, at han er nomineret til årets forbillede.

Han har været bestyrelsesformand i DK-GBC siden opstarten i 2010, og i den periode er organisationen vokset fra 0 til 307 medlemmer og har uddannet 575 DGNB konsulenter i Danmark. Til sammenligning er der uddannet 600 DGNB konsulenter i Tyskland.

Nikolaj Hertels virke vil inspirere hele byggesektoren lang tid efter, at han er gået på pension og hans forbillede vil forhåbentlig blive efterlignet af hans efterfølgeres efterfølgere. – Med andre ord, så har Nikolaj gjort en bæredygtig forskel for dig, mig og den danske byggesektor. Det mener vi bør anerkendes med årets forbillede prisen 2018, lød det i nomineringen.

Rikke Lykke
Rikke Lykke er om nogen et godt eksempel for den danske ejendomsbranche. Hun har arbejdet sig op i den tyske kapitalforvalter Patrizias organisation i løbet af de sidste 8 år, og hun har især gjort det ved at være tro mod sin nordiske ledelsesideologi om inddragelse af medarbejdere og en demokratisering af beslutningsgangen.

Det skal hun nu udbrede til blandt andet Østeuropa og Tyskland, som hun er blevet chef for. Men derudover har Rikke Lykke også bygget et bæredygtigt selskab op i Danmark, og hun har ikke mindst fået ansvar for store tværgående opgaver som at finde Patrizias ”Why” og integrere de mange nyindkøbte investeringsselskaber, som fra Danmark også tæller Sparinvest, i Patrizia-familien. Rikke Lykke er derfor nomineret til Årets forbillede som et dansk fyrtårn i den internationale ejendomsbranche.

Stem på din favoritter til Estate Media Prisen her

Kommentarer

Seneste nyt

Ugen i Ejendom: Overraskende exit i MT Højgaard

Ugen i ejendom / lørdag 18. august 2018

Her er de nominerede til Projektprisen

Estate Media Prisen / fredag 17. august 2018

MT Højgaards moderfonde vil fusionere holdingselskaber

Entreprenører / fredag 17. august 2018

Morten Marott Larsen udnævnt til underdirektør i Ejendomsforeningen Danmark

Virksomheder og mennesker / fredag 17. august 2018

Bestyrelsesformand er ny adm. koncerndirektør i MTH Group

Virksomheder og mennesker / torsdag 16. august 2018

Torben Biilmann stopper i MTH Group med øjeblikkelig virkning

Entreprenører / onsdag 15. august 2018

Kommende konferencer

Onsdag den 22. august kl. 09:00

Det nye ejendomsvurderingssystem

- og den ændrede boligbeskatning

Torsdag den 23. august kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Odense

- projektudvikling og investering i Danmarks 3. største by

Jobmarked

Nyeste opslag

                   

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland