Sådan ser der ud på et af værelserne på Nobis Hotel

3 danske hoteller valgt til eksklusiv top-100

Der er ikke engang et år siden at Hotel Sanders åbnede i hjertet af København tæt på det Kongelige Teater. Men hotellet er allerede kommet på magasinet Monocles liste over deres 100 foretrukne hoteller verden over.

– Det er jo et guldstempel i den forstand, at vi stadig er ret nye. Vi har først slået dørene op i november, men har allerede fået en helt utrolig god modtagelse. Både herhjemme, men også i flere udenlandske medier. Det betyder meget for os, for størstedelen af vores gæster er udlændinge, siger relations manager Julie von Sperling til Børsen.

Det var Kølpin Group, der for et par år siden købte ejendommen på Tordenskjoldsgade 15 og transformerede bygningens 90 værelser til 52. At Hotel Sanders er blevet udvalgt på trods af hotellets korte eksistens er måske ikke så overraskende, da Hotel Sanders allerede har fået omtale i et hav af tidsskrifter verden over.

På Monocles liste findes også Nobis Hotel og SP34.

SP34 er placeret i Latinerkvarteret. Her mener direktør Karim Nielsen, at konkurrencen blandt hotellerne i København ikke blot handler om at være lavest på prisen.

– Vi har oplevet, hvordan Noma har revolutioneret gastronomien og sat Danmark på verdenskortet. Vi forsøger netop i disse år at gøre det samme inden for hotelovernatninger: At skabe noget unikt, der er værd at rejse langt efter. Konkurrencen er så hård, at du simpelthen er nødt til at have noget særligt at byde på, og det fremmer udviklingen og det innovative, siger han.

Bag Monocle står samme udgiver som det trendsættende magasin Wallpaper.

Læs også: Hotelejer satser på usædvanlige bygninger – har 2 nye hoteller på vej





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder