Foto: Wikipedia

Ejendomsinvesteringer lurer i landbruget efter økonomisk fremgang

Økonomiske gode tider generelt for det danske landbrug kan meget vel betyde, at landmænd skruer op for ejendomsinvesteringer.

Det vurderer Dansk Byggeri, efter nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 2017 førte til en historisk god indtjening i landbruget.

De nye regnskabstal viser, at driftsresultatet for heltidslandbrug i gennemsnit steg med 0,7 millioner kr. til 1 million kroner pr. landbrugsbedrift i 2017. Og efter beregnet aflønning af ejer endte driftsresultatet på 0,5 millioner kr. i gennemsnit for heltidsbedrifter.

– Tallene er historisk positive, og det er naturligvis et tiltrængt pusterum for en landbrugssektor, der i mange år har været presset på indtjeningen, siger økonomisk konsulent Jacob Hangaard, Dansk Byggeri.

I perioden 2014-2016 var landbrugets resultat efter aflønning af ejer i gennemsnit negativt. Og i modsætning til i de foregående år har mange af landbrugets heltidsbedrifter nu mulighed for at lægge lidt til side.

Læs også Svinefarmer køber Danmarks største konkursgård 

Hård konkurrence
– Det positive driftsresultat efter aflønning af ejer kan landbrugene udnytte til at afdrage på gælden, som flere steder er markant. Men fortsætter de gode takter i landbruget, kan man sagtens forestille sig, at landbrugets bedre råderum kan materialisere sig i stigende investeringer, herunder i nye eller tilbyggede lager- og produktionsbygninger.

Det er en fortsat tendens i landbruget, at bedrifterne bliver færre og større.

– Således er der også færre og færre landbrug, hvor der bliver foretaget investeringer. Den hårde konkurrence i branchen stiller krav om mere effektive produktionsfaciliteter, og derfor er investeringerne vigtige på den lidt længere bane, siger Jacob Hangaard.

Læs også Familien Jepsen køber endnu et gods – pris offentliggjort

Læs også M7 køber 68 ejendomme for milliardbeløb i blandt andet Danmark

Læs også Trecifret millionbeløb: DTU-boligfund bygger 312 præfabrikerede boliger

Læs også Ejendomsfond indtager Danmark med køb af 228 studieboliger (+)

Læs mange flere nyheder om investeringer her

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder