Estate Media –

Nyheder – Danmark

Marius Møller og Mia Manghezi, PensionDanmark.
Marius Møller og Mia Manghezi, PensionDanmark.

PensionDanmark: Det giver jo ikke mening at bygge noget markedet ikke efterspørger

PensionDanmark udvikler i de kommende år for flere milliarder kr. og følger markedet tæt for at tilpasse udviklingsprojekterne til de nyeste tendenser i markedet.

Kamilla Sevel

mandag 18. juni 2018 9:48

PensionDanmark har en strategisk målsætning om, at ejendomsinvesteringerne skal udgøre omkring 10 procent af den samlede investeringsportefølje. Ultimo 2017 udgjorde PensionDanmarks ejendomsportefølje 18,5 milliarder kr., og i de kommende år planlægges nye solide investeringer i danske ejendomme, så porteføljen runder cirka 21 milliarder kr. Både boliger og erhverv er på vej ind i porteføljen, og når PensionDanmark går sammen med DTU om at bygge 1.300 studieboliger, så giver det flere fordele end man umiddelbart tror for at sikre, at der bliver bygget noget, der møder efterspørgslen.

– Vi skal bygge noget, der giver værdi til de mennesker, der bor der. Derfor skal vi også ud at snakke med dem, og der giver den store volumen rigtig god mening, for det giver mulighed for, at vi kan lave undersøgelser af, hvad de egentlig vil have, siger direktør for ejendomme Marius Møller, PensionDanmark.

Det giver for eksempel ikke mening i PensionDanmarks optik at bygge ungdomsboliger til 6.000-7.000 kr., hvis de unge kan betale 4.500-5.000 kr. om måneden, som det cirka ligger på i Lundtofte efter PensionDanmarks observationer .

– Vi skal jo ikke fortsætte i samme spor, hvis behovet er et andet, siger Marius Møller.

Han var på Folkemødet sammen med projektudviklingsdirektør Mia Manghezi, PensionDanmark, og de deltog begge i flere debatter.

– Det vigtigt for os at få vores budskaber ud om, at vi skaber gode afkast til vores medlemmer via vores investeringer, siger Mia Manghezi, der blandt andet deltog i en debat om fremtidens fællesskaber med udgangspunkt i PensionDanmarks nye koncept for 50+ boliger.

Det er et koncept, der er udviklet sammen med Realdania og betyder, at PensionDanmark bygger mindre individuelle boliger til fordel for større fællesarealer. Og det kan være vejen frem.

– Hvis vi ser på boligmarkedet i København i øjeblikket, så bliver der bygget ret store og meget ens boliger. Men vil det også være sådan på sigt, hvis det er sådan, at de billigste nybyggede boliger starter på 14.000 kr. om måneden, men betalingsevnen er måske 9.000 kr. om måneden. Der vil vi nu se på om man måske kan bygge lidt mindre og til gengæld tilføre adgang til flere fælles faciliteter, så vi måske parrer efterspørgsel og behov på en anden måde, siger Mia Manghezi.

Fællesskab og fleksibilitet på Folkemødet
Begge de to PensionDanmark-direktører er enige om, at det også var et af nøgleordene på Folkemødet i det hele taget.

– Debatterne går meget på fællesskab og fleksibilitet. Og der arbejder vi bevidst på at prøve af for eksempel i vores Køge Kyst projekt til 50+, hvad der er efterspørgsel på, og hvad der kan lade sig gøre. Hvis man deler ting, så får man adgang til mere, men det er vigtigt, at der ikke bliver en fast dagsorden for, hvor meget man skal være sammen. Det skal være en mulighed.

Men PensionDanmark er også på vej i en helt anden bolgade, nemlig erhvervsbyggeri, og her gælder de samme tendenser.

– Vi sidder lige nu med flere nye kontorprojekter. Her vil virksomhederne gerne arbejde anderledes og mere fleksibelt, og derfor prioriterer de også fysiske rammer, der kan tiltrække de bedste medarbejdere. Vi tror helt overordnet på, at de kommende år vil bringe flere projekter, hvor vi blander de forskellige koncepter og segmenter, siger Marius Møller og Mia Manghezi.

Bæredygtighed er til gengæld så indarbejdet nu, at det er en helt naturlig del af alle investeringer. 25 procent af PensionDanmarks portefølje er certificeret og alle erhvervsbyggeriet købt efter 2012 er certificeret, mens boliger efter 2016 er certificeret.

I 2017 blev det PensionDanmarked-ejede domicil lejet ud til Orbicon i Søborg certificeret i kategorien DGNB Guld, og der er truffet beslutning om at opnå samme certificering af en række kommende og igangværende byggerier, blandt andet boliger i Ørestad Syd, Islands Brygge og 50+-projektet på Køge Kyst foruden et nyt domicil til Nordfyns Bank og en udvidelse af ingeniørvirksomheden MOEs domicil.

Læs også Nu skal der kunne bygges mindre boliger i København (+)

Læs også Ejendomsbranchen indtog for alvor Folkemødet

Hør Mia Manghezi diskutere byudvikling og investering på Ejendomsdagene 2018.

 

 

 

Kommentarer

Seneste nyt

Fond udvider med to ejendomme i eftertragtet københavnerområde

Pluss, Investering, København, Transaktioner / tirsdag 25. juni 2019

Laveste prisstigninger på både lejligheder og huse i flere år

Bolig, Investering / tirsdag 25. juni 2019

Roskilde Kommune vil bygge 75 flere boliger for at finansiere nyt stadion

Projektudvikling, Bolig, Byggeri / tirsdag 25. juni 2019

Nyt segment for Koncenton – investerer i 82 seniorboliger i Albertslund

Pluss, Bolig, Investering / tirsdag 25. juni 2019

Årstiderne Arkitekter og Sweco skal opføre ny bydel med 450 boliger

Pluss, Arkitektfirmaer, Rådgivere, Bolig, Byggeri / tirsdag 25. juni 2019

DAB finder ny adm. direktør

Administration, Virksomheder og mennesker / mandag 24. juni 2019

Kommende konferencer

Torsdag den 29. august kl. 11:30

Ejendomsdagene 2019

- alt der glimter er ikke guld!

Tirsdag den 10. september kl. 09:00

ABR 18 i praksis

- kontrakter, honorering og tvisteløsning

Jobmarked

Nyeste opslag

Property manager/ejendomsadministrator

       

Executive Assistant

       

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland