Estate Media –

Nyheder – Danmark

Ugen i Ejendom: Ejendomsbranchen indtog for alvor Folkemødet

Var du til Folkemødet? Det var vi. Læs reportagen fra Ejendomsbranchens nye mødested.

Kamilla Sevel

lørdag 16. juni 2018 12:32

Erhvervsbyggeri er ugens overskrift i nyhedsstrømmen. For nu ser det ud til endelig at komme. Siden krisen har erhvervsbyggeriet været underdrejet. Efterspørgslen på erhvervsejendomme har været vigende, og transaktionerne  været mindre end på bolig. Men nu bliver tegnene på, at det ændrer sig, stærkere.

I denne uge kunne KLP melde ud, at de har besluttet sig for at gå i jorden med 65.000 kvm. erhvervsbyggeri i spekulation, hvilket vil sige, at der ikke er lejere til dem på forhånd. Den mest læste nyhed i ugen blev endda også en nyhed med udspring i kontorejendomme, nemlig at svenske Klövern nu køber 4 udlejede erhvervsejendomme af den svenske kapitalfond Niam, der var en af de første internationale investorer til at købe op i Danmark. Begge dele er tydelige tegn på, at interessen for at investere i erhverv er på vej op. De svenske investorer har, – når man ser bort fra dem med andre koncepter som Wihlborgs og Briggen (nu del af Castellum), – købt boliger op de seneste år og ikke erhverv.

Læs også KLP bygger spekulativt 65.000 kvm. flerbrugerhus i Ørestad (+)

Læs også Der er blevet 200.000 kvm. færre ledige erhvervslokaler det seneste år

Læs også Klövern køber 4 ejendomme for 735 millioner kr.

Det er der en god grund til. For nu begynder priserne på udlejningsejendomme at falde. Lejligheder på de dyreste niveauer i København kan ikke længere trække de priser, de har gjort, og det betyder to ting: Flere investorer ser på erhverv, og flere investorer tager op til overvejelse, om det nu er de rigtige boliger, de investerer i.

Læs også Priserne falder på investeringsejendomme med dyre lejeboliger

Strømmen af transaktionsnyheder i nyhedsflowet er ellers generelt ikke, hvad den plejede at være, som man siger. Men en vilkårlig rundspørge til aktører i branchen siger, at det er slet ikke symptomatisk, for der kommer snart en række meget store transaktioner. De er bare ikke heeee…lt på plads endnu. Det bliver spændende at se, for ellers vil mit bud baseret på nyhedsflowet være, at transaktionsniveauet i 2. kvartal bliver lavere end samme periode sidste år. Men lad os nu se. Der er en del arbejdsdage tilbage, inden sommeren træder ind.

Læs også Lokal investor køber 4.500 kvm. kontorejendom i Odense for stort millionbeløb

Ugens helt store emne var Folkemødet. Her kunne jeg konstatere et markant paradigmeskifte. Tidligere var det de lidt blødere aktører, der prioriterede Folkemødet. Det er det ikke længere kun. Om det er et udtryk for overskud i markedet, fordi det går godt, eller det er udtryk for en mere holistisk tilgang til det at være en del af ejendomsmarkedet, ved jeg ikke. Men jeg håber det sidste, for det tror jeg vil være bedst for branchen på længere sigt.

Jeg kunne i hvert fald helt uvidenskabeligt konstatere, at jeg i år mødte flere mæglere, investorer og projektudviklere end tidligere, mens det ikke virkede som om der var færre arkitekter, institutionelle investorer eller bygge- og ejendomsrelaterede organisationer. Dermed er Folkemødet ved at få en helt ny betydning for ejendomsbranchen.

Nye i Allinge
En af de nye i Allinge, som jeg løb på var erhvervsmæglerne Michael Sehested og Anette Grotum:

– Efter de senere års vellykkede Folkemøder besluttede vi kort efter afslutningen af sidste års folkemøde at vi ville deltage i 2018. Det har været en fantastisk positiv oplevelse. Masser af højaktuelle debatter med nogle af danmarks dygtigste debattører som for eksempel Thomas Borgen, Lars Løkke Rasmussen, Frank Jensen og Lars Seier, påpegede Michael Sehested og Anette Grotum:

– Alt sammen i et innovativt miljø på solskinsskønne Bornholm og i en dejlig afslappet atmosfære med højt til loftet og præget af nærhed, åbenhed, forandringsvillighed og ikke mindst dansk humor.  Folkemødet er også et godt sted at netværke, – det har mange i ejendomsbranchen for længst indset.

Michael Sehested og Anette Grotum, Sehested Group.

De ord rammer ret godt den opfattelse, jeg også havde af Folkemødet i år. For det er virkelig blevet et Folkemøde, der er langt mere inkluderende end forventet, og nu også for alvor inkluderer ejendomsbranchen. På trods af masser af sjove artikler om “djøftortion” og “Tivoli for de intellektuelle”, “Roskildefestival for det grå guld”, og hvad den bornholmske begivenhed ellers bliver kaldt, så er der blevet tale om en helt unik begivenhed. Følgende ord blev sat på fra en anden førstegangsbesøgende:

– Det er jeg ved at blive helt forelsket i det her, sagde den aarhusianske byudvikler Rune Kilden, da Estate Media mødte ham i Allinge.

Og det kan jeg godt forstå. For det, at “almindelige” mennesker blander sig helt vilkårligt med toppolitikere, organisationsfolk og meningsdannere er unikt for vores skandinaviske samfund. Det er et symbol på en sympatisk lighed i det danske samfund, hvor vi alle kan deltage i debatten.

Flere 50+ end 20+

Der er dog nok flere 50-80 årige end der er 15-35-årige, – sidstnævnte kommer i højere grad frem, når de mange debattører kryber ind i restauranterne og til private fester. Men når det er sagt, så er det et meget bredt udsnit af mennesker og befolkningsgrupper, der er på Folkemødet. Og det betyder også, at det er et godt sted at lodde stemningen for udviklere og investorer. 

Partner Torben Hartz, EY.

Mange af dem er med i en af de flere hundrede debatter, der løber af stablen i løbet af de 3 dage. Og hvis der er et ord, der går igen i debatterne er det fællesskab.

Som partner Torben Hartz fra EY udtrykte det: – Vi er her ikke for at fokusere på køb og salg, men for at byde ind i dagsordenen omkring den sociale kapital.

EY var blandt andet på OPS-scenen for at fortælle om deres måder at styre samarbejde mellem offentlige og private på.

Hvis der er et buzzword, der gik igen på årets Folkemøde, så er det “Fællesskab”. Fællesskab i boligerne, fællesskab i samarbejdet og også det det globale fællesskab. Sågar justitsministeren og Politiforbundets formand diskuterede fællesskab til forebyggelse af kriminalitet. Det er som om jo mere, vi kigger ned i vores mobiler, desto mere efterspørger vi faktisk samværet og fællesskabet med andre. Og det kommer også til at være gennemgående i den måde vi tilgår byudvikling, boliger og byggerier.

PensionDanmark var også på Folkemødet. Og de prøvede tankerne og ideerne omkring især deres nye bofællesskab i Køge for 50+ segmentet af i diskussioner, hvor masser af potentielle brugere tydeligvis var til stede.

– Vi har begge to deltaget i flere debatter, og det betyder, at vi får vores budskaber ud både til investorer men også til brugerne, sagde projektudviklingsdirektør Mia Manghezi og direktør for ejendomme Marius Møller, PensionDanmark.

Per Schulze, Realdania, Mia Manghezi, PensionDanmark og Rolf Andersson, KAB.

Jeg tror, det er den helt rigtige vej frem, at ejendomsbranchen taler mere sammen både på tværs og med brugere. Det kan være lidt bøvlet, men det er værdiskabelse på den lange bane.

Mange i ejendomsbranchen vil nok få associationer til Mipim, når de besøger Folkemødet første gang. Forskellen er, at her er der tale om, at man ikke kun snakker forretning og branche, som Mipim er rigtig godt til. I stedet får man hele billedet med af det samfund, og de brugere, som ejendomsbranchen i sidste ende leverer ind til, både når det gælder erhverv og boliger. Stor thumbs up herfra til de mange advokater, investorer og projektudviklere, der vælger at bruge tid på at sætte sig ind i den del også og tog en dag ud af den travle kalender for at komme ud og få en pejling på, hvad der sker i Danmark i bred forstand.

Stor søgning på debatter på Folkemødet

Mange af debatterne var det helt umuligt at komme ind til på grund af den store søgning. Men selvom der også her var en kødrand udenfor teltet, så var det ikke et tilløbsstykke i samme grad, da der blev diskuteret bæredygtige byggematerialer. Det er stadig lidt udfordrende, når man skal genbruge i større grad, og den nemme løsning er ikke fundet. Det skal vi nok arbejde lidt mere på i branchen i de kommende år for at finde løsninger som ikke bare få, meget entusiastiske, kaster sig ud i, men så det bliver skalerbart, og ikke mindst bliver til et reelt økonomisk bæredygtigt alternativ at vælge at bygge med bedre miljømæssig samvittighed.

Her er det blandt andet Tony Christrup, Arkitektgruppen og Elly Kjems Hove, DI, der debatterer byggematerialer og bæredygtighed.

Og så var det jo i denne uge, at Estate Media fyldte 10 år. Tak til de mange, der har ønsket tillykke. Vi er stolte over at være en medievirksomhed i vækst i en ellers meget omskiftelig branche, og vi glæder os til at bringe endnu mere viden til branchen i de kommende 10 år.

Jubilæumsudgaven ramte “postkasserne” i denne uge, og der var mange af de små appetitvækkere på de dybdegående artikler i magasinet, der blev ugens mest læste. Har du ikke læst magasinet, så er det nu online, så du kan få overblikket. Du finder det her

Således opløftet af et rigtig godt folkemøde og en stor entusiasme om at samarbejde og løfte mod fællesskabet både konkret og i et mere abstrakt perspektiv, vil jeg ønske alle en rigtig god weekend!

Læs også– Nu vil vi jo allesammen tjene penge

Læs også Der er trods alt mange, der kan reflektere

Læs ogsåRealdaniadirektør: Vi tager vores rolle meget alvorligt

Læs også Estate Media fylder 10 år med stort jubilæumsnummer

Kommentarer

Seneste nyt

Skatteminister: Nye boligskatter udskydes til 2024

Bolig / onsdag 23. oktober 2019

Koncenton og anden jysk udvikler køber op – vil bygge knap 10.000 kvm boliger på Fyn

Bolig, Investering, Transaktioner / onsdag 23. oktober 2019

EDC: Udskydelse af nye boligskatter rammer dele af boligmarkedet

Bolig / onsdag 23. oktober 2019

Overblik: Disse ejendomme har Freja solgt i 1. halvår

Pluss / onsdag 23. oktober 2019

Nordsjællandsk virksomhed køber kontorejendom i Birkerød

Pluss, Investering, Kontor, Transaktioner / onsdag 23. oktober 2019

ATP, Danica og Dades klar til store investeringer i shoppingcentre

Investering, Retail / onsdag 23. oktober 2019

Kommende konferencer

Torsdag den 24. oktober kl. 09:00

Udviklings- og investeringsmuligheder i jyske byer

- få del i væksten i provinsen

Tirsdag den 29. oktober kl. 09:00

Due Diligence

- ved køb og salg af fast ejendom

Jobmarked

Nyeste opslag

Projektudviklingschef

     

     

Projektudviklingsdirektør

       

Estate Podcast


Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland