Bo Weibull

Bo Weibull overtager Tony Christrups tidligere stilling i Arkitektgruppen

38-årige Bo Weibull er 1. maj tiltrådt som afdelingschef for projektudvikling på Arkitektgruppens kontor i København. Dermed får han ansvaret for Arkitektgruppens projektudvikling i Østdanmark.

Ansættelsen af Bo Weibull sker i forlængelse af Tony Christrups udnævnelse til direktør med ansvar for strategisk byudvikling, public affairs og market relations, og Bo Weibull overtager i den forbindelse selskabets operationelle ansvar for udviklingsaktiviteterne i Østdanmark.

Bo Weibull skal for Arkitektgruppen, i samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere, identificere grunde og ejendomme, der skal udvikles i hele Østdanmark. Særligt skal han videreudvikle Arkitektgruppens indsats med boligudvikling.

Bo Weibull kommer fra en stilling som projektudviklingschef i ejendoms- og investeringsselskabet AKF Koncernen og har tidligere været ansat hos MT Højgaard og Coop. Han er uddannet bygningskonstruktør og har mange års erfaring med ejendomsudvikling samt udarbejdelse og eksekvering af strategier på bygge- og ejendomsområdet på højt niveau.

– Vi ser meget frem til samarbejdet med Bo Weibull, som kommer med særdeles stærke kompetencer, et godt netværk i branchen og bred erfaring inden for vores forretningsområde, siger Robin Feddern, adm. direktør for Arkitektgruppen.

Det fynske projektudviklingsselskab åbnede i starten af året nyt kontor i Aarhus City Tower og er nu repræsenteret med kontorer i Odense, Aarhus og København.

Arkitektgruppen havde i 2017 en overskudsgrad før skat på 8,9 procent mod 9,4 procent i 2016.

Koncernomsætningen er på ét år steget med 36 procent til knap 850 millioner kr. i 2017.

Læs også Tony Christrup skal være direktør for byudvikling og public affairs i Arkitektgruppen

Læs også Arkitektgruppen nærmer sig milliardomsætning med nyt solidt årsregnskab

Læs også Peter Frische forlader Industriens Pension og bliver associeret partner i EY

Læs også Direktør Flemming Engelhardt stopper – 27 medarbejdere opsagt i Newsec Datea

Læs også Kasper Graa Wulff bliver ny byggechef i København

Læs mange flere navnehistorier her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder