Flemming Engelhardt

Direktør Flemming Engelhardt stopper – 27 medarbejdere opsagt i Newsec Datea

(Artiklen er opdateret 3. maj kl. 09.26, da Flemming Engelhardt ifølge Newsec Datea ikke er blevet opsagt)

Ejendomsadministrationsvirksomheden Newsec Datea vinker farvel til Flemming Engelhardt, Head of Newsec Property Asset Management i Danmark, samt 27 andre medarbejdere i virksomheden.

De 27 medarbejdere er blevet opsagt, mens Flemming Engelhardt, Head of Newsec Property Asset Management i Danmark, og bestyrelsen er ”blevet enige om en ny strategi og lederskab af Newsec Datea,” hvorfor parterne skilles.

– Flemming Engelhardt har haft afgørende betydning for at gøre denne virksomhed til det, den er i dag, ved at stå i spidsen for virksomhedens rejse fra en intern ejendomsadministrationsafdeling til en konkurrencedygtig virksomhed i et åbent marked. Newsec Datea står nu over for nye udfordringer og skal blive en moderne leverandør af innovative tjenester. Bestyrelsen har derfor indledt processen med at finde lederen til den næste del af rejsen, siger Björn Lindeborg, Head of Newsec Property Asset Management og arbejdende bestyrelsesformand i Newsec Datea.

Flemming Engelhardt forlader Newsec Datea ved udgangen af maj.

Blev opkøbt i 2017
Newsec Datea, som blev købt af svenske Newsec i sommeren 2017, har gennem de seneste 6 måneder ”identificeret forbedringstiltag, som man nu arbejder med at implementere med en målsætning om at skabe en organisation, der kan møde morgendagens udfordringer”.

– En konklusion er, at vores organisation kommer til at se anderledes ud i morgen end i dag. Vi får brug for nye kompetencer og kommer til at forandre den måde, vi arbejder på. Som en konsekvens af dette er vi også nået frem til, at vi er nødt til at opsige et antal medarbejdere. Det er aldrig det ønskede resultat, men vi er overbevist om, at det er det rigtige at gøre, hvis vi skal være en aktør, man kan regne med i fremtiden, siger Björn Lindeborg.

Ledelsesteamet vil rapportere til arbejdende bestyrelsesformand Björn Lindeborg og arbejdende næstformand Jesper Lok, indtil en ny permanent løsning er på plads.

Newsec i Danmark består af to virksomheder. Newsec Advisory fokuserer på advisory/rådgivning, salg og udlejning, mens Newsec Datea fokuserer på Property Asset Management, udlejning og administration af foreninger.

Læs også Newsec får ny direktør for hele Norden

Læs også Newsec køber 33,3 procent af Newsec Egeskov & Lindquist

Læs også Newsec Datea forfremmer udlejningschef til markedschef

Læs også Svenske Newsec køber Datea af Dades

Læs også Svensk ejendomsgigant indtager Danmark via DTZ

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder