Kasper Graa Wulff

Kasper Graa Wulff bliver ny byggechef i København

Der er nu fundet en afløser for Rasmus Brandt Lassen, som 1. april begyndte som direktør for Bygningsstyrelsen.

Således bliver Kasper Graa Wulff ny chef for Københavns Kommunes bygherreenhed, ByK.

Et enigt ansættelsesudvalg har blandt 35 kvalificerede ansøgere fra både det offentlige og det private erhvervsliv peget på Kasper Graa Wulff, der indtil nu har været chef for Overborgmesterens Sekretariat, hvor et af fokusområder har været byens fysiske udvikling.

– Kasper Graa Wulff er en dygtig leder, og han har utrolig stor erfaring i at spotte problemer – og ikke mindst løse dem. Han har stor viden om byens udvikling, og så har han en enestående politisk forståelse, som er en kæmpe fordel i en organisation som Byk, der manøvrerer mellem mange interessenter, siger adm. direktør i Økonomiforvaltningen, Peter Stensgaard Mørch.

Selv peger den kommende chef på, at han glæder sig til at tage styringen med Københavns byggerier, hvor han på Regnbuepladsen fra 15. maj bliver chef for godt 90 medarbejdere, der styrer Københavns byggerier.

– København er i vækst og står over for en kæmpe opgave med at bygge skoler, daginstitutioner og idrætsfaciliteter til de mange nye københavnere. Den opgave glæder jeg mig virkelig til at være med til at løfte. Jeg ser frem til at skulle stå i spidsen for et hold af kompetente mennesker, der – ligesom jeg – brænder for Københavns udvikling, siger Kasper Graa Wulff.

Læs også Ny direktør for Bygningsstyrelsen fundet

Læs mange flere navnehistorier her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder