Estate Media –

Nyheder – Danmark

Sådan skal Lidls nye hovedkontor med butik i stueetagen se ud. Illustration: Link Arkitektur
Sådan skal Lidls nye hovedkontor i Aarhus med butik i stueetagen se ud. Illustration: Link Arkitektur

Lidl ønsker hovedkontor med butik ved Godsbanen i Aarhus

En 11.000 kvm ejendom med en Lidl-butik og dagligvarekædens nye, danske hovedkontor med op til 300 medarbejdere er på vej i den jyske hovedstad. Magistraten har indstillet til byrådet, at byggefeltet sælges til discountkæden, som efter planen flytter fra Kolding i 2021.

Søren Duran Duus

torsdag 12. april 2018 7:13

Også Lidl ser et stort potentiale i Godsbanearealet i Aarhus – faktisk så stort, at den tyske dagligvarekædes danske gren nu ønsker at opføre sit nye 11.000 kvm store hovedkontor til 250-300 medarbejdere i det centrale område.

Aarhus Kommune har gennemført et offentligt udbud af et byggefelt til opførelse af kontorbygninger på Godsbanearealet, og magistraten har indstillet til byrådet, at byggefeltet sælges til Lidl.

– Arkitektonisk får det nye byggeri et karakterfuldt udtryk, der trækker tråde tilbage til arealernes oprindelige funktioner i form af et råt og industrielt udtryk. Byggeriet har en arkitektonisk kvalitet og identitet, der spiller sammen med områdets øvrige bygninger og ikke mindst understøtter kvarterets kreative ånd, lyder beskrivelsen fra Link Arkitektur, der har tegnet projektet.

Lidl har i dag hovedkontor i Kolding, og det nye hovedkontor i Aarhus forventes indflytningsklar i 2021.

Lidls lagerlokaler bliver i Kolding, siger discountkædens adm. direktør i Danmark, Dirk Fust, som fremhæver blandt andet atmosfæren i Godsbanearealet i Aarhus.

– Vi vil skabe en dynamisk og kreativ arbejdsplads for vores medarbejdere, der kommer fra 25 forskellige lande – og her er Aarhus K ideel. Vi er begejstrede for atmosfæren i området og muligheden for at skabe nye, fælles initiativer med områdets brugere og beboere. Vi vil gerne vise, hvem vi er, og hvad vi kan bidrage med – både til Aarhus og til resten af Danmark, siger direktøren.

Rådmand: Endnu mere liv til bydelen
Også rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Bünyamin Simsek, er glad for Lidls planer.

Illustration: Link Arkitektur

– Godsbanearealerne er et levende område med rigtig mange brugere, nye beboere og et mangfoldigt byliv. Lidls projekt med en ny dagligvarebutik til området og et nyt hovedkontor vil tilføre endnu mere liv til bydelen med de mange nye arbejdspladser og forskellige nationaliteter, der vil få sit daglige virke i området, siger han.

Som led i projektet vil Lidl lave et parkeringshus til brug for den nordlige del af Godsbanearealet.

Før byggeriet kan starte, skal Aarhus Byråd behandle sagen, og det forventes at ske på førstkommende byrådsmøde. Herefter skal en lokalplan udarbejdes for området.

I 2005 åbnede Lidl sine første 13 danske butikker og har i dag 111 dagligvarebutikker og flere end 2.550 medarbejdere i Danmark.

Læs også A. Enggaard og PKA opfører ny bydel på 57.000 kvm i Aarhus

Læs også Boligforening har 130-150 familieboliger på vej i Aarhus

Læs også Coop vil sælge Aarhus-ejendomme på 114.000 kvm

Læs også Omstridt PKA-byggeri af 300 boliger på Tulip-grund endelig sat i gang

Læs også: Højden på nyt boligbyggeri skaber fortsat ballade i Brabrand

Kommentarer

Seneste nyt

Bonava-gruppens omsætning og overskud falder markant

Pluss, Projektudvikling, Bolig / tirsdag 17. juli 2018

Kapitalforvaltere handler 97 boliger med hinanden i Valby

Pluss, Bolig, Investering, København, Transaktioner / mandag 16. juli 2018

Delvist salg af café- og restaurantkoncern giver erhvervsmænd trecifret millionbeløb

København / tirsdag 17. juli 2018

Pierre Ejendomme vil bygge 100 boliger på nyerhvervet 12,6 hektar grund

Projektudvikling, Bolig, Byggeri, Investering / tirsdag 17. juli 2018

Historisk lavt nedslag ved hushandler

Bolig / tirsdag 17. juli 2018

Bispebjerg Hospital bliver midlertidigt udvidet med 750 kvm

Entreprenører, Byggeri, København / tirsdag 17. juli 2018

Kommende konferencer

Tirsdag den 14. august kl. 09:00

Persondataforordningen

- erfaringer med GDPR i ejendomsbranchen

Torsdag den 16. august kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Køge

- Udvikling og investering

Jobs

Jobmarked

                               

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland