Estate Media –

Nyheder – Danmark

John R. Frederiksen. Foto: Sara Galbiati
John R. Frederiksen. Foto: Sara Galbiati

John R. Frederiksen stopper som formand for Ejendomsforeningen Danmark

Efter 16 år for bordenden i bestyrelseslokalet genopstiller John R. Frederiksen ikke, når Ejendomsforeningen Danmark snart holder landsmøde. Ifølge den afgående formand er det ”et oplagt tidspunkt at give stafetten videre”.

Søren Duran Duus

onsdag 11. april 2018 9:47

John R. Frederiksen forlader om få dage posten som formand for Ejendomsforeningen Danmark – efter 16 år.

Det sker, når erhvervsorganisationen torsdag den 19. april holder landsmøde, hvor den erfarne John R. Frederiksen ikke genopstiller. Dermed udtræder han også som medlem af foreningens hovedbestyrelse.

– Jeg synes, det er et oplagt tidspunkt at give stafetten videre, nu hvor foreningen er i gang med at udvikle en ny strategi for de kommende år. Det har været vigtigt at skabe et professionelt sekretariat med en stærk ledelse. Jannick Nytoft begyndte som adm. direktør i december, og med ham ved roret er foreningen godt på vej, siger John R. Frederiksen.

I maj 2017 blev daværende adm. direktør for Ejendomsforeningen Danmark Torben Christensen afskediget, hvorefter Jannick Nytoft tog over.

Læs også Ejendomsforeningen Danmark har fundet sin nye direktør

Læs også Torben Christensen stopper i Ejendomsforeningen Danmark

Er stadig meget aktiv i branchen
John R. Frederiksen rundede 70 år i januar.

– Jeg kan se tilbage på en række fantastiske år, hvor branchen er blevet mere samlet, synlig og professionel. Foreningen repræsenterer en ganske stor del af ejendomsbranchen, nemlig 85 procent, og det giver os en central position som branchens organisation, siger John R. Frederiksen, som har været formand for Ejendomsforeningen Danmark siden 2002.

Selvom John R. Frederiksen stopper som formand for Ejendomsforeningen Danmark, vil han stadig være meget aktiv i branchen. Således er John R. Frederiksen fortsat direktør i Fortunen A/S og formand for bestyrelsen i R98 og Grundejernes Investeringsfond. Og har siden 2008 været præsident for sammenslutningen European Property Federation, der varetager interesserne for ejendomsejere i den Europæiske Union.

Derudover er han blandt andet bestyrelsesmedlem i Højgaard Ejendomme A/S samt i Gudbjørg og Ejnar Honores Fond.

Som Estate Media skrev i marts, er John R. Frederiksen blevet afløst af adm. direktør og partner i Sadolin & Albæk, Peter Winther, som er indtrådt i C.W. Obels bestyrelse. Det sker i overensstemmelse med C.W. Obels corporate governance-regler.

Læs også John R. Frederiksen bliver afløst af Peter Winther i C.W. Obels bestyrelse

Kommentarer

Seneste nyt

Partnerflugt til Accura får Plesner til at slå afdelinger sammen

Advokatbranchen / mandag 21. oktober 2019

Anne Crone i spidsen for Danboligs nye boligbutikker i hovedstaden – skifter fra Home

København, Virksomheder og mennesker / mandag 21. oktober 2019

Opløst andelsboligejendom på Frederiksberg solgt for trecifret millionbeløb

Pluss, Bolig, København, Transaktioner / mandag 21. oktober 2019

Årstiderne Arkitekter, Sweco og Dansk Boligbyg vinder projekt i Odense

Bolig, Odense / mandag 21. oktober 2019

Fire nye medejere af Birch Ejendomme – to familier forlader ejerkredsen

Virksomheder og mennesker / søndag 20. oktober 2019

Boligudlejningsejendomme i København steget 22 procent på et år

Bolig, Investering / mandag 21. oktober 2019

Kommende konferencer

Tirsdag den 22. oktober kl. 09:00

Tagboliger og altaner

– udvikling, projekter og rentabilitet

Torsdag den 24. oktober kl. 09:00

Udviklings- og investeringsmuligheder i jyske byer

- få del i væksten i provinsen

Jobmarked

Nyeste opslag

Account Manager

     

Projektleder til konferencer og events

     

     

Projektudviklingsdirektør

       

Estate Podcast


Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland