Ugen i Ejendom: Hilton til Aarhus, ny direktør i VLA og gourmet i Fredericia

Er der en verden udenfor København? I denne uge var svaret et klart ja, når man ser på de mest læste nyheder. Og hvad skyldes det så? Er det regeringens utrættelige forsøg på at tvangsflytte folk til provinsen, er det jagten på afkast eller er det noget helt andet? Der er nok ikke nogen entydig forklaring, men i løbet af det sidste år er fokus ændret. Og det kunne man se på denne uges mest læste nyheder.

BC Hospitality Group, der er en af Danmarks mest markante hoteloperatører, når man ser bort fra de helt store kæder som Scandic og Comwell, meldte ud, at de nu er klar til at indtage Aarhus. Og endda med et af de brands, som har været rigtig svære i Danmark generelt; nemlig Hilton. I København blev Hilton nødt til at opgive lufthavnsplaceringen, men er på vej ind i det tidligere Nordea-domicil i Strandgade på Christianshavn. Til gengæld er et Hilton-subbrand så nu også på vej i Aarhus. Det er et meget vigtigt signal for en by, at de store mærker slår sig ned, og det er yderligere med til at forstærke den vækst og cementering af sin position som mere end en gennemsnitlig provinsby, som Aarhus gennemgår i øjeblikket.

Læs også 3 lokationer er i spil til Hilton-brand i Aarhus

Derfor er det også et meget spændende projekt, som DSB Ejendomme sammen med MT Højgaard har på vej om at overdække banegraven omkring banegården i Aarhus. Det kan ændre på hele byens dynamik foruden, det helt konkret vil give Midtbyen 110.000 kvm. byggeri. Og efterspørgslen ser ud til at være der. Det viste en anden af ugens historie. Få dage før rejsegildet i næste uge på første etape af det BIG-tegnede boligprojekt ”AARhus” på Aarhus Ø melder byudvikler Rune Kilden om næsten udsolgt ud af 255 lejligheder.

– Vi har i alt 26 lejligheder tilbage, hvoraf de fleste er 2-værelses til mellem 2,5 og 2,9 millioner kr.

Og som i mange andre projekter over hele landet i øjeblikket er det de største og dyreste, der er de sværeste at komme af med. Ud af de 26 lejligheder er 4 større terrasselejligheder til salg for mellem 8 og 12 millioner kr., ifølge Rune Kilden.

Læs også BIG-lejligheder i Aarhus tæt på udsolgt

Læs også Ny bydel i Aarhus – DSB fremlægger stor plan for overdækning af banegraven

Der sker også noget andre steder udenfor København. Om det er michelin-stjernen til Restaurant Ti Trin ned, hele bevågenheden omkring byudviklingsprojektet Kanalbyen eller Fredericia teater, som alt sammen er med til at sætte byen på det nationale landkort er uvist.

Formentlig er det en kombination i sammenhæng med, at der nu rent faktisk er attraktive boliger til børnefamilier i højere grad end før, der gør, at Fredericia langt om længe har fået vendt et svært marked. Der er rent faktisk flere, der søger på de boliger, der nu udbydes. Det bliver spændende at se tendensen fremadrettet. Vejle, Kolding og Fredericia har det med at slås indbyrdes om efterspørgslen på trods af, at man i Trekantområdet egentlig godt ved, at man får mest ud af at stå sammen som et samlet attraktivt byområde.

Læs også Fredericia overhaler Kolding og Vejle på boligsiden

Kolding kom dog med i nyhedsstrømmen af en anden årsag, for Niam kunne nemlig offentliggøre, at investeringsselskabet havde købt 21.000 kvm erhvervspark i Kolding, mens M7 udvidede sin fynske portefølje med endnu en mindre erhvervspark.

Læs også Niam køber 21.000 kvm erhvervspark i Kolding

Læs også M7 køber fynsk erhvervspark og produktionsejendom

Uden at kunne dokumentere det faktuelt, så er det dog som om, at transaktionsmængden er faldet i 2018 målt på antallet af nyheder fra den kant. Den hektiske strøm af store markante handler er ikke så kontinuerlig i nyhedsflowet. Eller er den bare mere skjult? Nedenfor er det muligt at kommentere denne artikel, og det kunne være interessant at høre, hvordan andre i markedet oplever aktiviteten. Du er også altid velkommen til at sende mig en mail med relevante kommentarer.

En anden stor nyhed var en personnyhed denne uge. Bygningsstyrelsens tidligere direktør, Gyrithe Saltorp, kunne offentliggøre, hvor hun fremover skal arbejde. Og det blev ikke et job i det offentlige, hvor man skal stå til ansvar for en politisk ledelse. Efter direktørjob i Københavns Ejendomme og Bygningsstyrelsen skal hun nu lede Vilhelm Lauritzen arkitekter. Estate Media delte den nyhed på Linkedin, og sjældent har en nyhed fået så mange likes – ikke mindst fra medarbejdere fra Bygningsstyrelsen, så det lader til, at kritikken fra blandt andet SBIs Kim Haugbølle om, at afskedigelsen var svær at forstå for branchen, deles af mange i markedet.

Ansættelsen af Gyrithe Saltorp er samtidig endnu et skridt i den markante konsolidering og forandring på ledelsesniveau, som arkitektbranchen står midt i. Men det er også et vigtigt skridt for Vilhelm Lauritzen, som er en af Danmarks store arkitektfirmaer med en historie helt tilbage til 20erne, men som endnu ikke for alvor har taget store skridt til hverken internationalisering eller entydig profilering/specialisering. Det er en rejse, som arkitektfirmaerne først for nylig har fået øjnene op for er livsnødvendig på den lange bane, og det står Vilhelm Lauritzen klart bedre rustet til med en erfaren ledelsesprofil.

Læs også Gyrithe Saltorp bliver ny direktør i Vilhelm Lauritsen Arkitekter

Signal Arkitekter indledte også en internationaliseringsrejse for et år siden med et salg til ISS af selskabet, og nu begynder arkitekt- og konsulentfirmaet for alvor sin rejse. Derfor er tidligere adm. direktør og stifter af selskabet Gitte Andersen nu klar til at steppe et skridt op og introducere rådgivningen globalt, mens der skal ansættes en direktør til at stå for den danske forretning.

Læs også Signal satser internationalt og søger ny direktør

Det tidligere NCC Bolig – i dag Bonava – kunne også i denne uge melde ud, at de er på aktivt opkøb. Et rigtig spændende projekt kan købet af jord fra DSB ejendomme blive med omkring 100 boliger på et areal ved Charlottenlund Station. Over hele Danmark er der muligheder i stationer og jernbanearealer, og der er god grund til at holde øje med, hvilke muligheder, der åbner sig også i de kommende år i den retning.

Læs også Bonava køber DSB-areal i Charlottenlund og vil bygge 100 boliger

Bonava har også købt en grund i Ørestad, og der er ifølge adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen fortsat meget høj efterspørgsel på grunde på trods af, at den eksisterende byggeaktivitet er massiv og nye boliger i øjeblikket skyder op af jorden i hundredevis.

Læs også Bonava køber endnu en grund i Ørestad og vil bygge 92 boliger

Derfor kunne Dansk Byggeri da også opjustere sin prognose for året. Så der er udsigt til fortsat stærk aktivitet – der skulle faktisk være 30.000 nye boliger på vej i 2019.

Læs også Dansk Byggeri opjusterer: 30.000 nye boliger på vej i 2019

Rigtig god weekend!

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder