Estate Media –

Nyheder – Danmark

Den nye bydel skal være bilfri og have etageejendomme på op til 6 etager. Dog skal der enkelte steder være højere bygninger. Desuden skal der være "masser af butikker". Illustration: C.F. Møller Architects

Ny bydel i Aarhus – DSB fremlægger stor plan for overdækning af banegrav

DSB Ejendomme og MT Højgaard har indgået projektaftale, der giver byggeret til 110.000 kvm. Ifølge parterne er projektet en enestående mulighed for at virkeliggøre drømmen om en ny bydel midt i den jyske hovedstad. Og projektet er økonomisk realiserbart, fremhæver DSB Ejendomme over for Aarhus Kommune.

Hvis projektet om en ny bydel oven på banegraven i Aarhus bliver til virkelighed, må det betegnes som et af de mest opsigtsvækkende udviklingsprojekter i den danske ejendoms- og byggebranche i flere år.

Således ønsker DSB Ejendomme og MT Højgaard at opføre en helt ny bydel på 110.000 kvm oven på banegraven midt i Aarhus.

Det skriver selskaberne i et brev til rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Bünyamin Simsek fra Venstre.

– Med denne henvendelse ønsker vi at orientere og inddrage Aarhus Kommune i de igangværende overvejelser om at virkeliggøre visionen om Banekvarteret med en overdækning af banegraven fra Bruuns Bro til Frederiks Bro, skriver DSB Ejendomme og MT Højgaard.

DSB Ejendomme og MT Højgaard, som har indgået projektaftale, ”inviterer kommunen til en konstruktiv dialog om rammerne for en ændring af banegraven samt en afdækning af mulighederne for et samarbejde om en fælles udvikling af den nye bydel”.

Bydelen skal være bilfri og have etageejendomme på op til 6 etager. Dog skal der enkelte steder være højere bygninger. Desuden skal der være “masser af butikker”, fremgår det af C.F. Møller Architects’ forslag til overdækningen af banegraven.

Læs også Bjarke Ingels-lejligheder i Aarhus tæt på udsolgt – indflytning udskudt til 2019

Har været diskuteret i 100 år
Brevet til rådmanden for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, som Estate Media er kommet i besiddelse af, er underskrevet af underdirektør i DSB Ejendomme, Jes Transbøl, og er dateret 2. marts 2018.

Illustration: C.F. Møller Architects

Underdirektøren fremhæver i brevet, at det ingen hemmelighed er, at en overdækning af banegraven har været diskuteret helt tilbage fra før udvidelsen af banegraven til dens nuværende form i 1924.

– Netop nu er der imidlertid en mulighed for, at en sådan overdækning potentielt kan realiseres som følge af Banedanmarks igangværende elektrificeringsprogram, hvor store dele af det danske jernbanenet skal elektrificeres – herunder en elektrificering af Aarhus H, der er vedtaget som en del af forligskredsens principielle beslutning om elektrificering af strækningen mellem Fredericia og Aarhus, skriver underdirektøren i DSB Ejendomme.

Læs også 3 lokationer er i spil til Hilton-brand i Aarhus

DSB: Økonomisk realiserbart
Af brevet fremgår det videre, at de forberedende arbejder for elektrificeringen, som omfatter en sænkning af sporene, planlægges foreløbig gennemført i 2021.

– Ved at realisere en overdækning af banegraven i sammenhæng med elektrificeringsarbejdet opstår der en enestående mulighed for at undgå væsentlige meromkostninger og for første gang i historien om banegraven at stå med et projekt, som er både visionært for byen og økonomisk realiserbart, skriver Jes Transbøl.

DSB Ejendomme har som nævnt indgået en aftale med MT Højgaard om projektet, og MT Højgaard har i samarbejde med C.F. Møller Architects lavet et forslag til en overdækning af banegraven mellem Bruuns Bro og Frederiks Bro.

Læs også Bonava køber DSB-areal i Charlottenlund og vil bygge 100 boliger

Læs også A. Enggaard og PKA opfører ny bydel på 57.000 kvm i Aarhus

Kommentarer

Seneste nyt

Ugen i Ejendom: Kuk i forvaltningen og masser af tech

Ugen i ejendom / lørdag 23. marts 2019

Færre handlede bolig i 2018

Analyse, Byggeri / fredag 22. marts 2019

Folketinget giver DSB lov til at være ejendomsudvikler

Projektudvikling, Jura / fredag 22. marts 2019

Nordea får 8.500 kvm kontor i nyt NCC-projekt

Aarhus, Kontor, Udlejning / fredag 22. marts 2019

Kommune og boligforening i tvist om trecifret millionrenovering

Renovering, Aarhus / fredag 22. marts 2019

KAB sætter navne på milliard-partnerskab

Arkitektfirmaer, Renovering, Entreprenører, København / fredag 22. marts 2019

Kommende konferencer

Torsdag den 28. marts kl. 09:00

Markedsføringsloven - faldgruber og muligheder

- brug af salgsbrochurer, visualiseringer, arealangivelser og direkte markedsføring af fast ejendom

Onsdag den 3. april kl. 09:00

Udviklingen i Nordhavn

- projekter, investeringer og fremdrift

Jobmarked

Nyeste opslag

Projektchef til projektudvikling

       

Energikonsulent

       

Technical Manager (driftschef)

       

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland