Estate Media –

Nyheder – Danmark

Adm. direktør Kurt Immanuel Pedersen, H.C. Andersen Adventure Tower

Nordhavns-tårn skal op på ekstraordinært møde i Teknik og Miljø

Teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune har valgt at udskyde afstemningen om det 280 meter høje højhusprojekt H.C. Andersen Adventure Tower. Her forklarer selskabets direktør Kurt Immanuel Pedersen, hvorfor projektet på op til 6,5 milliarder kr. i hans optik er realistisk.

Søren Duran Duus

tirsdag 20. marts 2018 15:33

Mandag var der lagt op til, at politikerne i Teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune skulle afgøre, hvorvidt de ville give grønt lys til at bygge det 280 meter høje højhusprojekt H.C. Andersen Adventure Tower tegnet af BIG.

Men det blev aldrig til en afstemning, fordi der er uenighed om hastigheden på igangsættelsen af projektet i Nordhavn.

I stedet har udvalget planer om et ekstraordinært møde i løbet af 14 dages tid, hvor politikerne igen ser nærmere på H.C. Andersen Adventure Tower, som kan blive et af Danmarks største private investeringsprojekter på op til 6,5 milliarder kr.

“Helt naturligt”
Hos H.C. Andersen Adventure Tower tager adm. direktør, Kurt Immanuel Pedersen, udskydelsen med sindsro.

– Når det drejer sig om et så stort projekt som HCAAT-projekt, så er det helt naturligt, at politikerne har en debat med supplerende spørgsmål, som skal afklares med både Økonomiforvaltningen, Teknik- og miljøudvalget samt By & Havn, siger han.

Kurt Immanuel Pedersen har ingen kommentarer til, hvad politikerne på mandagens møde konkret var uenige om, eller hvad de ønsker klarhed om, inden de kan tage stilling til projektet.

Det får dog ikke direktøren for H.C. Andersen Adventure Tower til at ryste på hånden.

– At der kan går omkring 14 dage før næste møde i Teknik- og miljøudvalget ændrer intet på vores projekt, hverken med hensyn til tidsplanen eller vores optimisme, siger Kurt Immanuel Pedersen.

– Når jeg snakker om “knald eller fald”, så er det i forhold til at få en tids- og procesplan, der leder frem til en lokalplan i 2020, så vi kan indgå en betinget købsaftale med By & Havn – og dermed tiltrække investorer til fortsat at investere i udviklingen af H.C. Andersen Adventure Tower.

Hvordan går det med at tiltrække investorer?

– Der er ligesom 2 faser. Den næste fase frem mod en lokalplan handler om at skaffe omkring 30 millioner kr., som skal bruges de næste 3 år på at færdiggøre projektet. 2. fase handler om langsigtede investorer, som skal investere op til 6,5 milliarder kr. Vi har fremlagt vores visioner over for både de kort og langsigtede investorer, og her er jeg meget fortrøstningsfuld.

– Det er klart, at især de langsigtede investorer kræver en politisk godkendt tids- og procesplan med en lokalplan, og arkitekttegnede skitser af projektet, før de vil overveje at investere, svarer Kurt Immanuel Pedersen.

Store planer
Omdrejningspunktet i det store H.C. Andersen Adventure Tower-projekt er en forlystelses- og oplevelsespark bygget op over temaet i H.C. Andersens eventyrlige fortællinger. Turistattraktionen skal både omfatte en udendørs forlystelses- og oplevelsespark samt indendørs forlystelser og temaudstillinger, så der kan skabes oplevelser for gæsterne året rundt på en 85.000 kvm stor grund.

H.C. Andersen-parken skal både underholde, oplyse og formidle, som det lyder.

I tilknytning til forlystelses- og oplevelsesparken i det ydre område af Nordhavn skal der efter planen etableres et vartegnsbyggeri på op til 280 meter med op til 75 etager, som bliver Nordens højeste bygning med hotel, observationstårn, konferencecenter, forretninger, kontorer og beboelse.

Der skal etableres både private og almene boliger inden for arealet, som vil blive omkranset af en offentlig, grøn park med gratis adgang for alle.

H.C. Andersen Adventure Tower i Københavns Nordhavn. Illustration: BIG

Kan du forstå, hvis der er folk, som synes, at hele H.C. Andersen Adventure Tower-projektet lyder urealistisk i Danmark?

– Nu er jeg gammel bankmand, og tal er altid noget med nogle nuller på. Det, som det her projekt i virkeligheden handler om, er, om det kan give et fornuftigt afkast i forhold til den investering og risiko, som investorerne foretager sig.

– Sammen med vores finansielle rådgiver Deloitte har vi lavet en kompleks finansiel model, som viser, at projektet vil give et fornuftigt afkast i forhold til casen – så ja, det kan lade sig gøre, siger direktør Kurt Immanuel Pedersen, H.C. Andersen Adventure Tower.

Bag H.C. Andersen-projektet står projektudviklerne Kurt Immanuel Pedersen og John Christensen, som i forbindelse med det storstilede projekt samarbejder med BIG, SLA, Deloitte, KAB, Rambøll, Züblin, Forrec og ECA.

Kurt Immanuel Pedersen håber stadig, at Teknik- og miljøudvalget giver grønt lys til projektet, så første spadestik kan tages i 2023. Og at hele byggeriet, som også omfatter byparken, kan være klar til åbning i 2027.

Læs også Politikere udskyder beslutning om H.C. Andersen-tårn

Læs også Nu afgøres skæbnen for det 280 meter høje H.C. Andersen-tårn

Læs også Folk bag HCA Tower beskylder Great Northern for plagiat

Læs også H.C. Andersen-tårnets bagmand: Jeg tror 100 procent på, at vores plan bliver realiseret

( Besøgt 786 gange, 1 besøg i dag )

Kommentarer

Seneste nyt

Bonnier køber Estate Media – ser store muligheder

Transaktioner, Virksomheder og mennesker / onsdag 21. oktober 2020

Ny ejer af Danbolig Erhverv København – nordsjællandsk partnerkreds ud

Pluss, Erhvervsmæglere, København, Virksomheder og mennesker / onsdag 21. oktober 2020

Køber sjællandsk lejlighedskompleks for trecifret millionbeløb

Bolig, Investering, Transaktioner / tirsdag 20. oktober 2020

Vestjyske erhvervsmæglere har svært ved at skaffe lagerlokaler

Industri og logistik / onsdag 21. oktober 2020

Østjysk Bolig finder midlertidig forretningsfører efter fyring og politianmeldelse

Almene, Bolig, Jura / onsdag 21. oktober 2020

A.P. Møller-Mærsk køber naboejendom for 420 millioner kr.

Pluss, Investering, Kontor, København, Transaktioner / tirsdag 20. oktober 2020

Kommende konferencer

Tirsdag den 27. oktober kl. 09:00

Investering i fremtidens almene boliger

- grønne renoveringer for milliarder i den blandede by

Tirsdag den 3. november kl. 09:00

Boliglejeret

- de væsentlige og grundlæggende principper



Estate Podcast

Seneste nyheder