Estate Media –

Nyheder – Danmark

Vejledende principskitse af det nye boligområde i Odense på cirka 28.000 kvm, hvor der blandt andet skal bygges to højhuse på henholdsvis 14 og 20 etager. Illustration: A. Enggaard

PKA og A. Enggaard bygger 300 nye boliger med højhuse i Odense

En tidligere slagterigrund ved Odense bymidte bliver omdannet til boligområde på cirka 28.000 kvm, hvor der blandt andet skal bygges to højhuse på henholdsvis 14 og 20 etager. Første spadestik forventes at blive taget efter sommerferien.

Søren Duran Duus

fredag 9. marts 2018 9:36

Endnu et boligprojekt er på vej i Odense.

Således oplyser entreprenørvirksomheden A. Enggaard og pensionsselskabet PKA, at de sammen bygger et nyt boligområde på hjørnet af Rugårdsvej og Jarlsberggade sydvest for Odense Banegård. Det drejer sig om 300 boliger i et nyt boligområde på cirka 28.000 kvm med grønne arealer og parkeringskælder.

A. Enggaard har købt den vestlige del af den gamle slagterigrund, hvor der snart skal bygges.

Lokalplanen er netop blevet behandlet i By- og Kulturudvalget i Odense Kommune. Det betyder, at byggeriet forventes at gå i gang efter sommerferien, oplyser A. Enggaard og PKA. PKA er medinvestor på projektet, som indeholder leje- og ejerboliger.

Det kommende boligområdes cirka 28.000 etagemeter er inklusiv de eksisterende bygninger på godt 1.600 etagemeter, som A. Enggaard også har overtaget.

– De cirka 300 nye boliger bliver fordelt på tre mindre boligklynger varierende fra 3 til 8 etager samt to højere bebyggelser på 14 og 20 etager, hvor især de øverste lejligheder får en unik udsigt over hele Odense og omegn. Det hele bindes sammen af nogle grønne og indbydende bylivs- og opholdsområder, siger afdelingschef for A. Enggaards afdeling i Syddanmark, Palle Priska.

Går efter flere byggeprojekter i Odense
Adm. direktør Asger Enggaard, A. Enggaard, ser potentiale i Odense:

– Vi er meget tilfredse med, at vi har købt dette attraktive område.

– Det er desuden vores ambition at engagere os endnu mere i byggeprojekter i Odense fremadrettet, da vi ser nogle gode muligheder for at være med til at udvikle byen, siger Asger Enggaard.

Den familieejede entreprenørvirksomhed er involveret i store byudviklingsprojekter i hele landet – heriblandt revitaliseringen af Gellerupparken ved Aarhus.

Læs også Første spadestik taget til 140.000 kvm. ny bydel i Odense

Kommentarer

Seneste nyt

Ugen i Ejendom: Politianmeldelse bør føre til selvransagelse i branchen

Ugen i ejendom / lørdag 23. juni 2018

Investor køber tidligere DR-ejendom på 33.655 kvm

Transaktioner / fredag 22. juni 2018

Casa forfremmer 2 udviklere til direktører

Entreprenører, Virksomheder og mennesker / fredag 22. juni 2018

1 ud af 3 tror ikke ledelsen i ejendomsbranchen er digital kompetent

PropTech / fredag 22. juni 2018

Ejer får lov til at udvide shoppingcenter med 19.000 kvm

Butik, Investering / fredag 22. juni 2018

Succesfuldt fransk hotelkoncept vil gerne ekspandere i Danmark

Pluss, Hotel / torsdag 21. juni 2018

Kommende konferencer

Tirsdag den 14. august kl. 09:00

Persondataforordningen

- erfaringer med GDPR i ejendomsbranchen

Torsdag den 16. august kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Køge

- Udvikling og investering

Jobs

Jobmarked

 

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland