Estate Media –

Nyheder – Danmark

Regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen. Foto: PR

Regionsrådsformand inden Mipim: I Greater Copenhagen har vi en fortløbende udfordring

Det er paradoksalt, at hovedstadsområdet ofte vinder internationale priser for at have gode erhvervsvilkår og tilbud om det gode liv. - Men vi er ikke synlige ude i verden, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen.

Søren Duran Duus

torsdag 8. marts 2018 15:35

Ligesom overborgmester i Københavns Kommune, Frank Jensen, ser regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen, gevinst ved at deltage på Mipim, der foregår i næste uge.

Hun deltager af ukendt årsag dog ikke selv på den store ejendoms- og investormesse i Cannes, men Region Hovedstaden er en af hovedsponsorerne bag Greater Copenhagens stand. En stand, som Byggesocietetet har arrangeret under brandet Greater Copenhagen, der er et erhvervspolitisk samarbejde, som forener Skåne, Sjælland og hovedstaden samt de tilhørende 79 kommuner.

– Mipim samler de største, internationale investorer og projektudviklere, så messen er et vigtigt udstillingsvindue, hvor vi både kan søge investorer til enkeltprojekter og fortælle historien om Greater Copenhagen som et attraktivt sted for internationale virksomheder at drive virksomhed i, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Hun mener endvidere, at netop samarbejdet mellem offentlige og private aktører er “essentielt” for at vise Greater Copenhagen frem på messen:

– Når vi fra det offentlige går sammen med private virksomheder, kan vi løfte en fælles stand med en helt anden synlighed på messen. Hver især ville vi jo ikke have midler og kræfter til at drive en stand.

Paradoks
Ligesom overborgmester – og socialdemokratisk partifælle – Frank Jensen mener regionsrådsformanden, at det er vigtigt at være til stede på Mipim for at gøre udlandet interesseret i at investere i Greater Copenhagen:

– I Greater Copenhagen har vi en fortløbende udfordring: Som metropol vinder vi gang på gang internationale priser for at være helt i top med erhvervsvilkår og tilbud om det gode liv, men vi er ikke synlige ude i verden.

– Vi er ikke på radaren hos de vigtige beslutningstagere. Derfor skal vi sørge for at være med ved internationale begivenheder som Mipim, så vi med den fælles stand som en god platform kommer i snak med nye “kunder i butikken”, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Mipim 2018 løber af stablen fra tirsdag den 13. marts til fredag den 16. marts. Der deltager omkring 25.500 personer fra hele verden på selve messen.

Læs også Overborgmester inden Mipim: Derfor giver messen mening

Se også årets gå-i-byen-guide til Mipim 2018

Kommentarer

Seneste nyt

Ugen i Ejendom: Ny konsolideringsbølge skyllede henover ejendomsbranchen

Ugen i ejendom / lørdag 22. september 2018

Svenske Ikano har fundet sit første projekt i Danmark

Bolig, Byggeri, Investering / fredag 21. september 2018

Freja-direktør: Københavnsk salg overrasker os

Pluss, Transaktioner / fredag 21. september 2018

Skive vil udvikle boliger på 44.000 kvm Danish Crown-grund

Bolig, Byudvikling / fredag 21. september 2018

9-10 investorer har vist interesse for nordsjællandsk konkursbyggeri

Pluss, Advokatbranchen, Entreprenører, Projektudvikling, Bolig, Byggeri / torsdag 20. september 2018

20.000 kvm erhverv bliver gjort klar til boligbyggeri

Pluss, Projektudvikling, Bolig / torsdag 20. september 2018

Kommende konferencer

Onsdag den 26. september kl. 09:00

Persondataforordningen

- erfaringer med GDPR i ejendomsbranchen

Tirsdag den 2. oktober kl. 09:00

Udvikling og investering i Høje-Taastrup og Roskilde

- vækst og muligheder i bolig og erhverv

Jobmarked

Nyeste opslag

         

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland