Estate Media –

Nyheder – Danmark

Lintrup & Norgart fordobler overskud og slår rekord – forventer også et godt 2018

Et øget salg af investeringsejendomme er hovedårsagen til, at det københavnske erhvervsmæglerfirma lander årsregnskab med rekordstort overskud på 13,2 millioner kr. - 2018 tegner allerede positivt med to større udlejninger på over 5.000 kvm, siger adm. direktør Stig Lintrup.

Søren Duran Duus

onsdag 7. marts 2018 14:24

Med fremgang over hele linjen blev 2017 et stærkt år for erhvervsmæglerfirmaet Lintrup & Norgart A/S. Således voksede nettoomsætningen med 59 procent til 38,7 millioner kr. fra 24,3 millioner kr. i 2016.

Samtidig blev bundlinjen mere end fordoblet for at lande på 13,2 millioner kr. i 2017 mod 5,7 millioner kr. året før. Dermed blev 2017 et rekordår for det københavnske erhvervsmæglerfirma.

– Ledelsen anser årets resultat for meget tilfredsstillende i et år med udvidet aktiviteter inden for salg af investeringsejendomme, fremgår det af ledelsesberetningen i årsrapporten 2017, som følger kalenderåret.

Adm. direktør og partner Stig Lintrup glæder sig også over de opnåede resultater, siger han til Estate Media:

– 2017 blev året, hvor vi for alvor slog igennem med salg af investerings- og boligudlejningsejendomme, og det skete helt i tråd med vores strategiplan frem mod 2019.

– Vi har fået tilført nogle af branchens bedste kompetencer i Peter Back, Thomas Wenzell Olesen og senest Tage Bergsbo. Endvidere udlejede vi igen for tredje år i træk over 100.000 kvm kontorlokaler og domiciler, som jo er vores oprindelige kerneforretning, og fortsat er det, påpeger Stig Lintrup.

Lintrup & Norgarts positive udvikling fra 2017 er fortsat ind i 2018.

– 2018 tegner allerede positivt med to større udlejninger på over 5.000 kvm, og omsætningen på salg af ejendomme ser ud til at følge med. Vi har mange nye salgs- og udlejningssager af større karakter på vej ind i huset og forventer, at 2018 bliver mindst lige så godt som 2017 på bundlinjen.

Som Estate Media skrev onsdag, flytter konsulenthuset Accenture med hovedsæde i Dublin, Irland, sit danske hovedsæde til Carlsberg Byen. Det sker til årsskiftet, når Accenture flytter ind i sin nyopførte domicilbygning Harild Hus i det centrale Carlsberg Byen.

Lintrup & Norgart har formidlet udlejningen til Accenture.

Læs også Konsulenthus flytter hovedsæde til Carlsberg Byen

( Besøgt 1.144 gange, 1 besøg i dag )

Kommentarer

Seneste nyt

Heimstaden køber tyske ejendomme for 6,2 milliarder kr.

Bolig, Investering, Transaktioner / mandag 21. september 2020

Ejendomsbranchen bliver kørt over igen og igen

Redaktørens blog / fredag 18. september 2020

Bach Gruppen får standset byggeri på Bryggens Bastion

Byggeri, København / fredag 18. september 2020

Jeudan køber kontordomicil for 102 millioner kr. – og afslører planer

Pluss, Investering, Kontor, København, Transaktioner / fredag 18. september 2020

Sexisme – selvfølgelig er det også i ejendomsbranchen

Redaktørens blog / fredag 18. september 2020

Newsec mister tidligere chef for asset management – skifter til ATP

Investering, Virksomheder og mennesker / fredag 18. september 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 24. september kl. 09:00

Finansiering af ejendomme

- strukturering, fremskaffelse og nye aktører

Onsdag den 30. september kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Odense

- projektudvikling og investering i Danmarks tredjestørste by

Estate Podcast

Seneste nyheder