Noget af udvidelsen af Kistefos-Museet ved Oslo. Illustration: BIG

Jysk entreprenørvirksomhed skal bygge norsk kunsthal tegnet af BIG

BIG og den nordjyske entreprenørvirksomhed Bladt Industries skal stå for udvidelsen af Kistefos-Museet, der ud over at være et museum forbinder syd- og nordsiden af Randselven uden for Oslo.

De to danske virksomheder fremhæver, at Kistefos-Museet anses for at være et af de væsentligste bidrag til den norske og skandinaviske industrihistorie. BIG har tegnet den nye kunsthal, som Bladt Industries opfører. Byggeriet er på 1.000 kvm. og rummer tre udstillingslokaler. I den forbindelse skal en 60 meter lang stålkonstruktion over Randselven opføres.

Bladt Industries har vundet totalentreprisen og er dermed rådgiver gennem hele forløbet.

– Vi har stor erfaring med teknisk avancerede bro- og infrastrukturprojekter, og selve stålkonstruktionen i kunsthallen er da også meget vanskelig at udføre på grund af det twist, som kunsthallen har på sin vej over elven. Sammen med det frie spænd på 60 meter gør det opgaven til en stor udfordring, som vi dog allerede er langt med at løse, siger Kim Bringsjord, Senior Vice President i Bladt Industries.

Byggeriet skal stå færdigt 1. juli 2019.

Læs også C.F. Møller slår BIG i kamp om markant højhusbyggeri

 

herEM01_2018 Samlet





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder