Estate Media –

Nyheder – Danmark

MTH har lavere forventninger til 2018 end 2017

Ejerne af MT Højgaard ser realistisk på det kommende regnskabsår, som kommer til at blive mærket af tabene af en række tilbudsrunder. Koncernen forventer en mere beskeden omsætning på 6,8 milliarder kr. i 2018, mens omsætningen for 2017 landede på 7,6 milliarder kr.

Martin Burlund

fredag 23. februar 2018 10:55

Bestyrelsen i MTH Group, der ejer entreprenørvirksomheden MT Højgaard, ved allerede nu, at 2018 ikke kommer til at være et prangende år i virksomhedens historie, når vi på samme tid næste år skal se tilbage på året der gik.

– Ordrebogen giver grundlag for god aktivitet i den kommende tid, men vi havde gerne set en højere ordreindgang sidste år, fortsætter Torben Biilmann og henviser til, at koncernen i januar 2018 reducerede kapaciteten ved at opsige 100 funktionærer og nedlægge yderligere 60 funktionærstillinger i den danske del af moderselskabet MT Højgaard.

MTH Group øgede omsætningen med 13 procent til 7,6 milliarder kr. i 2017. Men forventningen for 2018 er kun 6,8 milliarder kr.

– Det bliver en topprioritet i 2018 at udnytte vores kompetencer og konkurrencekraft til at vinde nye, attraktive ordrer med den rigtige bonitet. Vi tror på, at vores strategiske udviklingsfokus er både rigtigt og nødvendigt for at vi kan levere gode resultater og bidrage til højere produktivitet i industrien, og vi fortsætter med at investere i digitalisering og udvikling af nye samarbejdsformer, siger Torben Biilmann.

Driftsresultatet før særlige poster blev forbedret med 100 millioner kr. til 176 millioner kr. og dermed på linje med de senest udmeldte forventninger. Forbedringen i forhold til 2016 – hvor resultatet blev 73 mio. kr. – skyldes dog højere omsætning samt indtægter fra projektsalg.

– Vi leverede den indtjeningsfremgang, vi havde stillet i udsigt. Det var positivt, at vi kunne forbedre driftsmarginen fra 1,1 procent til 2,3 procent i et år, hvor vi havde stigende udgifter til en ny it-platform og til høj tilbudsaktivitet. Det viser, at vi er på rette vej, siger adm. koncerndirektør Torben Biilmann.

MTH Group havde i 2017 særlige poster på -125 mio. kr. vedrørende gamle offshore-garantiforpligtelser.

MTH Group er gået ind i 2018 med en ordrebeholdning på 7,0 milliarder kr. Desuden har koncernen vundne, men ikke kontraherede opgaver til en værdi af 0,7 milliarder kr. samt en pipeline, hvor koncernens virksomheder arbejder på en række samarbejdsaftaler og projekter i afklaringsfasen.

Koncernen forventer i 2018 et resultat af primær drift (EBIT) i niveauet 140-180 millioner kr.

Læs også: MT Højgaard afskediger 160 medarbejdere efter tabte projekter

 

Kommentarer

Seneste nyt

Trecifret millionhandel ved Rådhuspladsen i København

Pluss, Investering, Kontor, København, Transaktioner / torsdag 4. juni 2020

Ny partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech i Nordjylland

Erhvervsmæglere, Virksomheder og mennesker / torsdag 4. juni 2020

Koncenton køber yderligere 154 boliger – se estimeret pris

Pluss, Bolig, Investering, Transaktioner / torsdag 4. juni 2020

Bruttofortjenesten og bundlinjen falder også i Nordicals København

Pluss, Regnskab og resultater, Erhvervsmæglere / torsdag 4. juni 2020

Tetris vil konvertere militært øvelsesterræn til 108 boliger

Bolig, Byudvikling, Bæredygtighed, Investering, Transaktioner / torsdag 4. juni 2020

Pensam tager med opkøb hul på opbygning af cityportefølje af erhvervsejendomme

Pluss, Investering / torsdag 4. juni 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 11. juni kl. 10:00

WEBINAR: Hotelmarkedet efter Corona

- med Christian Kielgast, Peter Haaber og Kamilla Sevel

Onsdag den 17. juni kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Trekantområdet

- investeringer i Vejle, Kolding og Fredericia

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland