(Foto: Bravida)

Stigning i omsætning og resultat i 2017 giver rekordregnskab hos Bravida

I  4. kvartal 2017 steg Bravida Danmarks omsætning med 14 procent til 733 millioner svenske kr. fra 642 millioner svenske kr. i 2016. Stigningen i omsætning er primært drevet af installationsvirksomheden.

I 2017 steg Bravida Danmarks omsætning samlet med 12 procent til 2,5 milliarder svenske kr. mod 2,27 milliarder svenske kr. i 2016. Driftsresultatet for 4. kvartal steg med 13 procent til 49 millioner svenske kr. fra 44 millioner svenske kr. i 2016, hvilket resulterede i en driftsmargin på 6,7 procent mod 6,8 procent i samme periode året før.

Det samlede driftsresultat for 2017 steg med 15 procent og blev 130 millioner svenske kr. mod 114 millioner svenske kr. året før. Det svarer til en driftsmargin på 5,1 procent mod 5,0 procent i 2016. Dermed har Bravida Danmark – på trods af en række nedskrivninger i 2017 – realiseret den højeste omsætning og indtjening siden Bravida koncernen overtog Semco Danmark i 2003.

– For første gang passerer vores driftsresultat 100 millioner kr. for et regnskabsår. Set i lyset af, at vi blev ramt af en række nedskrivninger i 2017, er det et yderst tilfredsstillende resultat. Samtidig er det positivt, at de initiativer vi har sat i søen for at styrke vores serviceforretning, begynder at give resultater. Vores overordnede mål er, at service skal udgøre mindst 50 procent af Bravidas omsætning. Det mål vil vi have stor fokus på at opnå fremover, siger adm. direktør i Bravida Danmark, Johnny Hey.

Ordreindgangen steg med 49 procent i 4. kvartal 2017 og blev på 737 millioner svenske kr. Ordreingangen består primært af mindre og middelstore ordrer både indenfor installationsprojekter og service. Ordrebeholdningen var ved udgangen af 4. kvartal 4 procent højere end samme periode året før og beløb sig til 1,75 milliarder svenske kr. Samlet for året 2017 steg Bravida Danmarks ordreindgang med 6 procent til 2.56 milliarder svenske kr.

Læs også: Bygningsstyrelsen sagsøger spansk entreprenør for 625 millioner kr.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder