Estate Media –

Nyheder – Danmark

NREPS nye ungdomsboligkoncept udviklet i samarbejde med Tetris hedder Umeus.

NREP forventer at gå i jorden med nyt kollegiekoncept i Ørestad inden sommer

På den førhen tomme IT grund, beliggende mellem ITU og DR Byen, forventes der fra 2. kvartal 2018 at blive hektisk aktivitet. Aktivitet, der skal skabe byens nok mest hippe og uden tvivl fedeste kollegie med et koncept, som Nrep i samarbejde med Tetris har udviklet og som kan rulles ud over hele Danmark.

Kamilla Sevel

fredag 12. januar 2018 9:43

Hvad sker der, hvis man spørger studerende om, hvordan de helst ville have deres kollegieværelse? Det var netop dét, som Umeus har gjort, og det udviklede sig til 336 kollegieværelser, hvor de studerendes behov og interesser for et værelse var for øje. Umeus er en ny form for kollegie udviklet af investeringsfonden Nrep med planer om udrulning flere steder i Danmark.

Tanken er, at Umeus-konceptet, der er et nyt co-living kollegiekoncept, skal være så indbydende, at man ønsker sig tilbage til studietiden for at skifte sin tarvelige studiebolig ud og være studerende igen – denne gang med et moderne, møbleret og funktionelt værelse. Selvom værelserne er lækkert møbleret, med masser af dagslys og eget bad/toilet, så er det centrale og meget tiltalende ved konceptet, de fællesfaciliteter og det ’shared community’, eller på godt dansk ”fællesskab,” som er hele konceptets omdrejningspunkt. Et koncept, der er udarbejdet ved at spørge de studerende, hvad der er vigtigt for dem, samt ved at tage det bedste fra udvalgte af de traditionelle kollegier, som stadig i dag er massivt populære blandt byens studerende.

Bag Umeus står NREP, som er bygherre og en samarbejdspartner på en lang række Tetris projekter. Umeus er et nyt skandinavisk boligkoncept, der sigter mod, at skabe boliger til studerende af en høj arkitektonisk kvalitet, med fokus på fællesskab og til en husleje de studerende kan betale.

Centralt for Umeus er, at fællesskabet blandt de studerende og det faglige studieliv vægtes højt. Målgruppen vil være studerende, som ønsker at bo sammen med andre studerende, og som ønsker en attraktiv og stabil ramme om deres boligsituation under studierne.

Projektets myndighedsandragende er i gang og med Thorsten Kraft fra Tetris som drivende kraft, og Tetris og Nrep kan nu offentliggøre, at de forventer at gå i jorden allerede i 2. kvartal i 2018. Rasmus Friis står bag som totalentreprenør, Henning Larsen som arkitekt og Sweco som rådgivende ingeniører.

– Vi planlægger at bygge Umeus co-living koncepter i de større nordiske studiebyer. Vi begynder i København, hvor vi har sikret os grunde, så vi kan bygge omkring 2000 moderne studieboliger i fire-fem forskellige bygninger. Alle på attraktive centrale lokationer. På Østerbro, Frederiksberg, Amager, i Nordhavn og Valby. Afhængig af godkendelse fra Københavns Kommune vil konstruktionen af de to første Umeus-bygninger begynde i midten af 2018, og indflytning vil være muligt fra begyndelsen af 2020. Opskrivning til de individuelle bygninger forventes at åbne omkring seks måneder, før bygningerne er færdiggjort, og de studerende kan flytte ind, oplyser Nrep.

Nrep har ejendomme for mere end 26 milliarder kr. under forvaltning.

Kommentarer

Seneste nyt

NPV efter politianmeldelse: Salgsmaterialet har ikke været vildledende eller mangelfuldt

Projektudvikling, Bolig, København / tirsdag 19. juni 2018

Aarhus Kommune finder ny forvaltningschef for Plan og Miljø

Aarhus, Virksomheder og mennesker / onsdag 20. juni 2018

NPV og Danbolig-mægler politianmeldt for at vildlede om projektlejligheder

Projektudvikling, Bolig, København / tirsdag 19. juni 2018

Presset Magasin-ejer overvejer at sælge kæden

Butik / onsdag 20. juni 2018

Henning Larsen-ledet team vinder norsk museumsprojekt i milliardklassen

Arkitektfirmaer / tirsdag 19. juni 2018

Totalentreprenør vinder rammeaftale med Hillerød Kommune

Entreprenører / onsdag 20. juni 2018

Kommende konferencer

Tirsdag den 14. august kl. 09:00

Persondataforordningen

- erfaringer med GDPR i ejendomsbranchen

Torsdag den 16. august kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Køge

- Udvikling og investering

Jobs

Jobmarked

 

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland