Arkivfoto at Flintholm 2, som Ole Hagen Arkitekter har forestået projektudviklingen af sammen med Wind Ejendomme og gennemført lokalplansarbejdet herunder det arkitekttoniske udtryk samt efterfølgende dispositionsforslaget. Efterfølgende er hovedprojektet overgået til NOVA5 arkitekter, og Heimstaden har købt det.

Top 10: Danica blev største sælger og Heimstaden største køber i 2017

Med salget af halvdelen af sin markante butikscenterportefølje, der tæller i alt 8 centre i Storkøbenhavn, 3 på Sjælland og 4 i Jylland, så strøg Danica ind på 1. pladsen som den mest sælgende investor i 2017. Samtidig blev butikscentersalget også årets største transaktion. Danica har haft brug for at rebalancere sin portefølje, og det har både ført til salget til ATP Ejendomme men også af knap 153.000 kvm. kontorer til det svenske ejendomsselskab Wihlborgs.

ATP Ejendomme føjede med købet butikscentre for godt 6,9 milliarder kr. til porteføljen, der indtil videre primært har bestået af erhverv med størst fokus på kontorer og hoteller. Porteføljen indeholder nogle af de største og bedst beliggende centre og har et samlet areal på cirka 400.000 kvm. og cirka 1.100 lejemål. Årligt besøges centrene af mere end 60 millioner kunder.

Største ejendomstransaktioner i Danmark 2017. Kilde Cushman Wakefield Red.
Største ejendomstransaktioner i Danmark 2017. Kilde Cushman Wakefield RED.

Det svenske ejendomsselskab Heimstaden blev årets suverænt største køber. Blandt handlerne på top 10 er købet af 151.000 kvm. bolig fra Ares Management men også den konkursramte andelsboligforening Hostrup Have på knap 65.000 kvm.

Årets næststørste transaktion blev købet af odenseanske HD Ejendomme ejet af Heine Delbing, som endelig blev solgt efter en række nødlidende år og med en salgspris på 4,2 milliarder kr. blev det årets næststørste handel fulgt af Heimstadens køb af den portefølje som amerikanske Ares Management stille og roligt havde bygget op i Danmark til en samlet pris på godt 3 milliarder kr.

Cushman Wakefield RED har udarbejdet listen til Estate Media over årets største handler, der på 4. pladsen rummer endnu et Danica salg af en kontorportefølje til Wihlborgs for 1,8 milliarder kr. Dermed når Danica den absolutte 1. plads på salgssiden med et samlet frasalg på 10,3 milliarder kr.

På 4. Pladsen kommer ifølge opgørelsen Nreps køb af en nordisk logistikportefølje, hvoraf 16 ejendomme ligger i Danmark. Her var det Accura, der har bistået Nrep Logistics Property Fund med transaktionen vedrørende de danske forhold og ejendomme.

Mens Danica igen tager 5. pladsen med salget af en erhvervsportefølje til Wihlborgs. Heimstaden ryger også ind på flere pladser på top 10 med købet af Hostrup Have og Bryggens Bastion. Top 10 listen består alle af handler over 1 milliard kr. og på 10. pladsen kommer Bygningsstyrelsens køb af EYs Flintholm-kontor.

Læs hele artiklen i Estate Magasin nr. 6 som du finder her

 

 

 

 

 

 

 

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder