Estate Media –

Nyheder – Danmark

Værløse omkring stationen set fra oven

Grønt lys for 40 andelsboliger på postgrunden i Værløse

Det har længe været planen, at der skulle ske noget med det gamle posthus i Værløse, som blev lukket i 2008. I 2015 købte Furesø Kommune bygningen og blev derefter solgt videre til Bymidten 70, som har brugt det internationale arkitektfirma Urban Agency til at lave en plan for udvikling af grunden, hvor der efter planen skal bygges 40 andelslejligheder.

Martin Burlund

torsdag 16. november 2017 17:23

Både København og Frederiksberg har i disse tider, hvor der ikke længere er så meget postomdeling, mere eller mindre fremskredne planer for udviklingen af store grunde. Fremskredne er planerne også i Værløse, hvor brikkerne falder på plads i arbejdet med at styrke handelen i Værløse Bymidte.

I denne uge underskrev Furesø Kommune en salgsaftale for det gamle posthus – en aftale, der giver mulighed for boliger, erhverv og en café ud mod Scenetorvet.

Planen er, at det nye byggeri skal rumme op til 40 andelslejligheder i varieret størrelse, så der bliver gode boliger for både seniorer og yngre. Herudover er det planen at etablere et sundhedshus, som der er stor interesse for blandt Værløses læger, fysioterapeuter mv. Endelig lægges der op til café med udeservering ud mod den røde plads for at binde posthusgrunden sammen med resten af Bymidten.

– Vi har fundet en ambitiøs køber, der har forstået potentialet og gerne vil bidrage til at udvikle Bymidten. Vi har ladet os guide af blandt andet udviklingsudvalgets anbefalinger, der lød på flere caféer og plads til butikker, boliger og serviceerhverv på netop posthusgrunden. Det glæder mig rigtig meget, at vi er nået i mål på baggrund af en fælles indsats, siger borgmester Ole Bondo Christensen.

– Her har vi en helt unik mulighed for at få tilført Bymidten liv og nye aktiviteter. Det er rigtig lovende med de nye lejligheder, hvor beboerne får let adgang til dagligvarebutikker, hurtig transport med bus og tog – og masser af kulturelle og sociale oplevelser lige om hjørnet. Vi oplever en meget stor efterspørgsel på denne type boliger, siger formand for Miljø-, Plan- og Teknikudvalget, John Ingemann Allentoft, der også var medlem af udviklingsudvalget for Værløse Bymidte.

Køberen, repræsenteret ved advokat Allan Thomsen, er specialist i andelsboliger.

– Vi glæder os til at arbejde videre med projektet. Ambitionen er ikke alene at bygge rigtig gode boliger for en bred kreds, men også at tilvejebringe faciliteter, som styrker fællesskabet. Vi håber derfor, at der er grundlag for at danne en gruppe af interesserede borgere, som  sammen med os vil være med til at udvikle de nye boliger, siger han.

Det er forventningen, at kommende beboere, café og praksisser kan flytte ind i foråret 2020.

Læs også: Nyt iværksættermekka på Frederiksberg får opbakning fra borgmester

Læs også: Lokalplan for 125.000 kvm byggeri på Postgrundenvedtaget i Borgerrepræsentationen

Kommentarer

Seneste nyt

LM Byg overtager konkursramte B. Nygaard Sørensen

Entreprenører, Virksomheder og mennesker / tirsdag 25. februar 2020

Her er Danmarks 10 langsomste kommuner

Pluss, Byggeri / mandag 24. februar 2020

6.500 flere boliger står tomme i Danmarks største byer

Pluss, Bolig / mandag 24. februar 2020

Boligprojekt i Egedal fuldt udlejet på 2 timer

Bolig, Udlejning / mandag 24. februar 2020

Ugen i Ejendom: Opråb til ejendomsbranchen, transparens og pressen

Ugen i ejendom / lørdag 22. februar 2020

Bostad udvider både ledelse og bestyrelse

Pluss, Virksomheder og mennesker / fredag 21. februar 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 27. februar kl. 09:00

Sikring af ejendomme

- optimering og forebyggelse af brand, skybrud, terror og uforudsete hændelser

Tirsdag den 3. marts kl. 13:00

Træbyggeri

- muligheder, erfaringer, udfordringer og vidensdeling

Jobmarked

Nyeste opslag

Senior Investment Manager

     

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland