(Foto: Aarstiderne Arkitekter)

Citycon vil udvide Albertslund Centrum med næsten 8.000 kvm.

Albertslund Centrum har en god beliggenhed tæt på offentlig transport og kun 15 minutter med tog fra København – og derfor har centret et særligt godt grundlag for at vokse. Det er udgangspunktet for Albertslund Kommune og Citycon, der står klar med en fælles vision for, hvordan centeret skal udvikles.

– København vokser, og vi ser et enormt potentiale i at udvide og opgradere Albertslund Centrum, så det bliver et indkøbscenter med mange forskellige tilbud af høj kvalitet til lokalmiljøet, siger Commercial Manager Jacob Bannor, Citycon.

En vigtig del af udvidelsen er at skabe en bedre synlighed for centret ved at gøre det mere åbent, forbedre sammenhængen med områdets kulturelle tilbud og gøre centret mere tilgængeligt ved at forbedre forbindelserne på tværs af området.

– Albertslunderne er optaget af, at vores center er levende med et bredt udbud af butikker og muligheder. Derfor er det vigtigt at udvide og udvikle Albertslund centrum. Det er bare vigtigt for byen at have et centrum med et ambitiøst udvalg af detailbutikker, boliger og nye funktioner. Det kan være med til at skabe en bymidte, der får betydning for endnu flere, også i oplandet til Albertslund, siger borgmester Steen Christiansen.

– Netop nu mærker vi stigende interesse fra investorer pga. Albertslunds mange kvaliteter. Fornyelsen af boligområderne, kulturtilbuddene og de gode rammer for børnene. Også den nemme adgang til naturen med Vestskoven og nærheden til København spiller ind, siger Steen Christiansen.

Planlægningen af udvidelsen er i øjeblikket i gang og vil tage omkring ni måneder. Citycon vurderer, at projektet sandsynligvis kan starte i slutningen af ​​2018, når byggeplanerne er klar og godkendt, og de nødvendige kontrakter er blevet underskrevet med kommunen og entreprenøren. Lokalplanen skal godkendes og træde i kraft, før Citycon kan træffe den endelige investeringsbeslutning og starte projektet.

Aarstiderne Arkitekter har udviklet planerne i samarbejde med TK Development og Citycon.

Citycon har tidligere meldt ud, at de har stor appetit på køb af flere butikscentre i Danmark men har foreløbig etableret den danske platform i Køge og Albertslund.

Læs også Citycon har succes i Strædet

Læs også Finske Citycon køber butiksprojekt i Køge

Læs også Dades vil udvide butikscenter og bygge boliger på Farum Bytorv

Læs også Kronen i Vanløse vil trække kunderne væk fra internettet med hygge, liv og oplevelser





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder